6. KAPITEL 6: Blodtapning Og Bivirkinger Ved Tapning

6.800 Bivirkninger ved donortapning

 

 

 

6.800

Bivirkninger ved donortapning

6.801 Når en bivirkning opstår, er der 4 vigtige områder, der skal
håndteres:

  • vurdering af bivirkningen og evt. behandlingsbehov
  • information til donor og kommunikation mellem blodbankspersonale og donor
  • registrering af bivirkningen i blodbankens IT og evt. anmeldelse til kompetent myndighed.
  • donor kan have ret til erstatning for sin bivirkning. Blodbanken bør opfordre donor til at søge om erstatning hos Patienterstatningen

Uddybende information om håndtering af bivirkninger og
symptomatologi ved de forskellige bivirkninger kan læses i
DSKI’s Vejledning for bivirkninger hos donorer.

6.700 Praktisk udførelse af tapning

 

 

6.700

Praktisk udførelse af tapning

6.701 Ved tapning af blod til transfusionsbrug og til videre forarbejdning til medicin skal følgende sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af registreringsfejl, forbytninger o.l. overholdes:
6.702 Der skal i umiddelbar tilslutning til hvert tappeleje findes et
bord eller anden rimelig afsætningsflade til blodprøveglas, tappeformularer o.l., som anvendes ved tapningen. Der skal anvendes en praksis, der minimerer risiko for forbytning.
6.703 Inden en ny donor anbringes på tappelejet, skal den, der udfører tapningen, efterse og sørge for, at der ikke på det tilhørende bord er efterladt blodprøveglas, tappeformularer, papirer,
etiketter eller blodposer fra en tidligere blodtapning.
6.704 Den, der tapper, skal, inden tapningen påbegyndes, sikre sig, at
anvendte tappenumre til blodprøveglas, blodposer og evt. papirer er overensstemmende. Dette kan ske elektronisk. Etiket-tering af blodposer og blodprøveglas skal foretages ved tappelejet.
6.705 Den, der tapper, skal under selve tapningen (dvs. mens blodet
løber) sikre sig donors identitet. Dette kan ske ved anvendelse
af donors fingeraftryk, ved at bede donor sige sit fulde navn og
sit personnummer, og kontrollere, at donors data er korrekt
registreret på tappeformular. Kontrollen skal dokumenteres.Som alternativ til at bede donor sige sit personnummer, kan
man bede donor sige sin fødselsdato, fremvise skriftlig identifikation med personnummer eller skrive personnummer ned på
et stykke papir som tilføjelse til, at donor siger sit fulde navn.
6.706 I forbindelse med tapningen skal tappenummeret være påført:

  • donorspørgeskema (medmindre det er elektronisk)
  • blodposerne
  • alle blodprøveglas
  • eventuelle registreringspapirer
6.707 Blodprøveglas til blodtypebestemmelse af donor skal foruden
blodportionens tappenummer mærkes med donors navn og
personnummer.
6.708 Hvis der forefindes en udskrift fra blodbankens IT-system, kan
donors blodtype umiddelbart påføres blodposen og de tilhørende papirer. Den, der tapper, skal ved sammenligning af de
relevante papirer efterse, at den pågældende identificerede
donors data og blodtype er korrekt overført.
6.710 Etikettering og mærkning skal være fuldført, inden blodposer,
blodprøveglas, tappeformular og papirer fjernes fra tappelejet
og tilhørende afsætningsplads.
6.711 Hvis der under en tappeprocedure konstateres forbytningsfejl,
uoverensstemmelser i etikettering, nummerering eller andre
fejl, som er mere end blot ubetydelige stavefejl, bør en anden,
kvalificeret person tilkaldes til udredning og korrektion af det
indtrufne. En afvigerapport om hændelsesforløbet skal udarbejdes. De involverede blodportioner skal kasseres.
6.712 Der skal foretages en desinfektion af huden inden venepunkturen (jf. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i Sundhedssektoren, Statens Serum Institut, 1. udgave
2014). Er huden synligt snavset, bør den først vaskes med sæbe og vand. Hvis der er tegn på aktiv hudinfektion, eksem eller
sårdannelse ved indstiksstedet, bør donor afvises.
6.713 Huden skal være synligt ren. Huden på indstiksstedet desinficeres i et område på ca. 5 x 5 cm. Huden desinficeres to gange og
midlet tørrer mellem de to påføringer. Desinfektionsmidlet skal
tørre, inden huden perforeres. Efter desinfektion må indstiksstedet ikke berøres. 

Man må anvende enten fabriksfremstillede injektionsservietter, steriliserede gaze eller vattamponer. Som desinfektionsmiddel anvendes klorhexidinsprit (0,5 % klorhexidin i alkohol
70-85 % v/v).

Jodsprit frarådes generelt til huddesinfektion på grund af risiko
for allergi og jodforbrænding, men kan anvendes i særlige tilfælde som fx ved allergi overfor klorhexidin. Donor skal altid
forinden udspørges om eventuel jodallergi. Efter tapningen er
det vigtigt, at jodet afrenses fx med 70 % alkohol for at undgå
hudreaktioner (jf. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i Sundhedssektoren, Statens Serum Institut,
1. udgave 2014).

6.714 Tappeposen undersøges for utætheder ved forsigtigt at klemme på posen og indholdet inspiceres for tilstedeværelse af krystaller. Inden hætten fjernes fra tappekanylen, skal tappeslangen afklemmes for at hindre, at der suges luft ind i tappeslangen.
6.715 Tappekanylen skal indsættes ved første forsøg i en konstant
fremadglidende bevægelse med kanyleskæret opad gennem
huden og ind i venen. Efter indstikket må der ikke rettes på kanylen. Hvis indstikket mislykkes eller der opstår smerter udenfor indstiksstedet, skal tapningen straks afbrydes og punkturstedet altid komprimeres i mindst 5 minutter med armen eleveret. Ved smerter skal armen desuden holdes i ro et par timer. En ny venepunktur kan forsøges i den anden arm med et
nyt tappesæt og ny kanyle, hvis donor indvilger heri.
6.716 Under hele fuldblodstapningen skal der ske en omhyggelig blanding af blodet med antikoagulans. Dette foregår med automatiske mixere.

 

Man skal være særlig opmærksom på, at blodet øjeblikkeligt kommer i kontakt med antikoagulans, når det begynder at løbe.

 

Blodet skal løbe konstant og med rimelig hastighed. Ideelt bør en fuldblodstapning ikke vare længere end 10 minutter fra blodet begynder at løbe.Hvis tapningen varer længere end 12 minutter, bør portionen ikke anvendes til fremstilling af trombocytprodukter.

 

Blodposen vendes hver 30. – 45. sekund, hvis manuel blandning af blod og antikoagulans udføres.

6.717 Under tapningen skal der være personale i umiddelbar nærhed
af donor. Hvis donor viser tegn på ildebefindende, skal tapningen omgående standses.
6.718 Tapningen afbrydes ved at tappeslangen afklemmes. Stasen
om donors arm løsnes. Venekanylen tages ud, samtidig med at
en ren tampon presses mod punkturstedet. Herefter rettes
donors arm ud og indstiksstedet komprimeres med eleveret
arm. Der bør komprimeres i mindst 5 minutter.
6.719 Blodprøvetagning kan også udføres i begyndelsen af tappeproceduren ved anvendelse af tappesæt med præsamplingspose
beregnet til opsamling af de første 30-50 ml blod, der anvendes til analyser. Posen må ikke åbnes før slangen til det øvrige
tappesæt er forsvarligt lukket. En sådan deviation af det første
blod er vist at reducere risikoen for bakteriel kontamination
betydeligt og anbefales derfor.
6.720 Hvis donors tilstand herefter er tilfredsstillende, må donor gå
til et vente-/hvileområde under passende opsyn. Donor bør
hvile i 10 minutter efter blodtapningen, og der skal herunder
gives donor rigeligt at drikke, ligesom donor skal være under
passende opsyn.
6.722 Personale i tapperummet skal være kvalificeret til at iagttage
donors kliniske tilstand efter tapningen og kunne observere
tegn på evt. forestående ildebefindende så som manglende
koncentrationsevne hos donor, bleghed, hurtigt åndedræt eller
svedudbrud, og skal kunne yde den øjeblikkelige førstehjælp itilfælde, hvor donor bliver dårlig. Tappepersonalet er ansvarligt
for at donor hjemsendes i helbredsmæssig god almentilstand.
6.723 Donorer, der besvimer eller frembyder andre symptomer på
utilpashed i tilslutning til tapningen, skal efter at være fuldt restituerede befordres i bil til deres bestemmelsessted (ikke som
fører), og de skal være under ledsagelse, indtil tilsynet kan varetages af andre.
6.725 Der bør hengå mindst 12 timer mellem en blodtapning og optagelse af arbejde eller fritidsaktivitet, som indebærer særlig risiko, fx førere af offentlige massetransportmidler (tog, fly, busser), kranførere, stilladsarbejdere, faldskærmsudspringere,
dykkere.

6.600 Tapning af bloddonorer

 

6.600

Tapning af bloddonorer

6.610 Tapning af bloddonorer ved fuldblodstapning, ved plasmaferese eller cytaferese skal foregå i blodcentre tilknyttet det offent-lige sygehusvæsen eller ved mobile blodtapninger arrangeret i
disse blodcentres regi.
6.620 Ved blodtapningen skal følgende generelle regler iagttages:
6.621 Blodtapningen skal foregå under ansvar af en autoriseret læge
(se 2.010).
6.622 Når blodtapningen finder sted, skal adgang til lægelig telefonkonsultation være sikret.
6.623 Inden blodtapning finder sted, skal blodcentret sikre sig bedst
muligt mod, at donorer med sygdomme eller mistanke om
sygdomme, der kan overføres med blod, udelukkes (se kapitel
5).
6.624 Der skal foreligge en instruktion for blodtapning omfattende
donorudvælgelseskriterier, registrering og opskrivning af bloddonorer, detaljeret beskrivelse af selve blodtapningsteknikken
og de til blodtapningen hørende registrerings- og kontrolforanstaltninger. Der skal foreligge instruktioner på dansk for betjening af apparatur.
6.625 Blodtapning (såvel stationære som mobile) skal finde sted i
dertil egnede lokaler med en passende hygiejnisk standard. Der
skal være mulighed for venteplads, opskrivningsplads og hvileplads for donorerne efter tapningen. Der skal være adgang til
drikkevarer før og efter tapningen. Donorinterview, lægelige
samtaler og undersøgelser skal finde sted i lokaler, der opfylder
kravene til diskretion.
6.626 Permanente tappelokaler skal være lette at rengøre. Gulvene
skal være vaskbare med tilgængelige hjørner. Ventilation og
temperaturregulering bør være dimensioneret, så der opnås et
behageligt indeklima, idet vinduer ikke må åbnes. Opbevares
blodposer og andre utensilier i lokalet skal temperaturen kunne kontrolleres, overvåges og dokumenteres. Lokalerne bør
være placeret og indrettet, så unødvendig færdsel i lokalerne
undgås. Der skal være tilstrækkelig plads og let adgang til tappelejer og arbejdsborde. Der skal være adgang til håndvask i
tappelokalet.
6.627 r skal foreligge en skriftlig instruktion for rengøring af blodcentrets lokaler og udstyr (se 2.170). Rengøringen skal dokumenteres.
6.630 Umiddelbart før tapningen skal det ved et klinisk skøn af en
kvalificeret person (se 4.240) og ved udspørgen af donor afgøres, om der er noget til hinder for tapningen.
6.631 Det kliniske skøn indebærer en vurdering af donors almentilstand og omfatter iagttagelse af dyspnø, cyanose, usædvanlig
bleghed, ikterus, tegn på spirituspåvirkning, medicinpåvirking
eller psykisk uligevægt.
6.640 Donortapning skal foretages af personale, der er oplært i udførelse af venepunktur og tapning af fuldblod.
6.650 Såfremt maskinel blodtapning finder sted fx plasmaferese skal
personalet, der udfører disse tapninger, være oplært i anvendelsen og funktionen af det anvendte apparatur og i observation af donors kliniske tilstand.
6.660 Ved donortapning skal de anvendte systemer til opsamling af
donorblod være af en sådan beskaffenhed, at det i videst muligt omfang sikrer donor imod bivirkninger ved tapningen. Dette indebærer bla. at det anvendte tappeudstyr skal være steriliseret, CE-mærket og valideret. Når det tappede blod eller dele
deraf skal anvendes til transfusion, skal der anvendes lukkede
blodposesystemer med fleksibel væg uden luft i systemet, så
donor sikres imod luftemboli.

6.500 Cytafereser: Hyppighed, antal og mængde

 

6.500

Cytafereser: Hyppighed, antal og mængde

6.510 Der bør gå mindst 3 døgn mellem to på hinanden udførte
trombocytafereser eller leukafereser.
6.511 Der bør gå mindst 2 uger fra en fuldblodstapning har fundet
sted til trombocyt- eller leukocytaferese udføres.
6.512 Fuldblodstapning kan finde sted 2 uger efter sidste trombocyteller leukocytaferese. Ved en mislykket trombocyt- eller leukocytaferese, hvor erytrocytterne ikke er returneret til donor, kan
fuldblodstapning først finde sted efter en pause, der svarer til
forholdet mellem størelsen på det aktuelle tab af erytrocytter
og tabet af erytrocytter ved en fuldblodstapning ganget med
90 dage.
6.513 Der bør gå mindst 3 måneder fra en fuldblodstapning har fundet sted, til der udføres erytrocytaferese. Der bør gå mindst 6
måneder efter en dobbelt erytrocytaferese, før der atter udføres tapning af erytrocytter.
6.520 Det donerede volumen (ekskl. antikoagulant) må ikke overstige
16 % af donors totale blodvolumen. I Vejledning nr. 9013 af 20.
december 2011 om sikkerhed ved bloddonation, angives at, ved
aferese må maks. 13 % af donors blodvolumen befinde sig ekstrakorporalt under aferesen. Snarlig revision af vejledningen
afventes, hvor dette ændres.
6.530 Ved dobbelt erytrocytaferese bør donors vægt være mindst 70
kg svarende til et blodvolumen på mindst 5 l og hæmoglobinkoncentrationen bør være mindst 8,7 mmol/l før tapning.
6.540 I tilslutning til trombocytafereser skal donors trombocytkoncentration måles, idet den bør være minimum 150 x 10 9
/l, se
tabel 4.2.

6.400 Plasmaferesetapninger: Hyppighed, antal og mængde:

 

6.400

Plasmaferesetapninger: Hyppighed, antal og mængde:

6.410 Der bør gå mindst 11 døgn mellem to plasmafereser.
6.411 Der bør gå mindst 2 uger fra en fuldblodstapning har fundet
sted til plasmaferese udføres.
6.412 Fuldblodstapning kan finde sted 2 uger efter sidste plasmaferese. Ved en mislykket aferese, hvor erytrocytterne ikke er returneret til donor, kan fuldblodstapning først finde sted efter en
pause, der svarer til forholdet mellem størrelsen af det aktuelle
tab af erytrocytter og tabet af erytrocytter ved en fuldblodstapning ganget med 90 dage.
6.413 nor må maksimalt plasmafereres 33 gange på et år, dog fratrukket evt. antal fuldblods- og trombocytaferesetapninger. I
Vejledning nr. 9013 af 20. december 2011 om sikkerhed ved
bloddonation, angives at hyppigheden af plasmaferesetapninger ikke bør overstige 4 gange årligt. Snarlig revision af vejledningen afventes, hvor dette ændres.
6.420 Tappevolumen ved hver plasmaferese skal estimeres ud fra
donors totale blodvolumen (TBV). En af følgende algoritmer
kan anvendes:

  • Blodvolumen > 3900 ml: Der kan tappes 600 ml plasma (inkl. citrat)
  • Blodvolumen > 4500 ml: Der kan tappes 700 ml plasma (inkl. citrat)
  • Blodvolumen > 5000 ml: Der kan tappes 800 ml plasma (inkl. citrat)

Alternativt:

  • Donor vejer 60 kg: Der kan tappes 600 ml plasma (inkl. citrat)
  • Donor vejer 70 kg: Der kan tappes 700 ml plasma (inkl. citrat)
  • Donor vejer 80 kg: Der kan tappes 800 ml plasma (inkl. citrat)
6.421 Det samlede volumen ved en plasmaferese må ikke overstige
880 ml inkl. antikoagulant.
6.422 Den i alt udtagne plasmamængde (ekskl. antikoagulant) bør ikke overstige 16 % af donors totale blodvolumen. I Vejledning
nr. 9013 af 20. december 2011 om sikkerhed ved bloddonation, angives at, ved aferese må maks. 13 % af donors blodvolumen befinde sig ekstrakorporalt under aferesen. Snarlig revision af vejledningen afventes, hvor dette ændres
6.430 For donorer, som udelukkende tappes ved plasmaferese, skal
hæmoglobinkoncentration måles mindst 1 gang årligt. Donorer, som hyppigt plasmafereres, kan risikere at blive jerndepleterede, idet der mistes ca. 60 ml fuldblod pr. plasmaferese.
Som vejledning for hæmoglobingrænser kan anvendes samme
retningslinjer som ved fuldblodstapning, se tabel 6.2. Dog kan
hæmoglobinkoncentrationer ned til 7,2 mmol/l for kvinder og
7,8 mmol/l for mænd accepteres, hvis anæmi er udelukket
(normal MCC og MCV), donor har habituelt lav normal hæmoglobinkoncentration, er sund og rask og at det er godkendt af
læge. I Bekendtgørelse nr. 366 af 23. april 2012 om sikkerhed i
forbindelse med bloddonation angives at hæmoglobinkoncentration skal måles i tilslutning til hver tapning. Snarlig revision
af bekendtgørelsen afventes, hvor dette ændres.
6.432 I tilslutning til plasmaferese skal der en gang årligt måles total
proteinkoncentration. Proteinkoncentrationen skal være min.
60 g/l hos donorer, som plasmafereres. Der mistes 40-50 g protein pr. plasmaferese, hvilket stiller krav til et øget indtag af
protein hos donor, hvis donor hyppigt plasmafereres. Hvis proteinkoncentrationen hos donor er udenfor normalområdet,
kan anbefalingerne i tabel 6.4 følges.50-60 g/l 

Total
protein
50-60 g/l Proteinkoncentrationen kontrolleres ved næste
tapning.
< 50 g/l Donor anbefales at søge egen læge. Hvis donor
erklæres rask, kan donor plasmafereres under
forudsætning at totalprotein er mindst 60 g/l
> 100 g/l Donor henvises til egen læge
6.440 Serum IgG bør måles ved første plasmaferese og herefter gentages mindst en gang årligt
6.441 Serum IgG skal ligge indenfor referenceintervallet og må ikke
være lavere end 6 g/l. Er serum IgG < 6 g/l ændres tappefrekvensen til min. 3 uger. Hvis serum IgG er < 6 g/l på 3 på hinanden følgende målinger, udelukkes donor fra plasmatapninger.
6.442 Frekvensen af plasmafereser skal bestemmes ud fra donors niveau af serum IgG. Niveauet af IgG falder med 2-3 g/l ved regelmæssig donation og er ca. 2-3 uger om at gendannes til oprindeligt niveau. Dette er dog meget individafhængig.

6.300 Fuldblodstapning: Hyppighed og mængde:

 

6.300

Fuldblodstapning: Hyppighed og mængde:

6.310 Der skal almindeligvis gå mindst 3 måneder imellem to fuldblodstapninger. For kvinder i den fertile alder bør der dog almindeligvis tilstræbes et længere interval for at nedsætte risikoen for jernmangel. Det bør desuden tilstræbes, at lokale donorkorps dimensioneres således, at de maksimale tappefrekvenser for donorer kun forekommer kortvarigt.
6.320 Ved en fuldblodstapning tappes donor for 450 ± 45 ml fuldblod. Derudover udtages blod i blodprøveglas til de nødvendige laboratorieundersøgelser. Den samlede blodmængde bør
ikke overstige 13 % af personens skønnede blodvolumen. Dette
indebærer, at personer med legemsvægt under 50 kg almindeligvis ikke bør være bloddonorer. Fra personer med legemsvægt mellem 50 og 60 kg bør der maksimalt tappes 500 ml pr.
gang inklusive de nødvendige laboratorieblodprøver. Ingen donor må tappes for mere end 600 ml fuldblod pr. gang inklusive
laboratorieprøver.
6.330 For at opspore anæmi hos donor og samtidigt sikre en rimelig
kvalitet af den tappede erytrocytkomponent skal donors hæmoglobinkoncentration måles i tilslutning til hver fuldblodstapning og hver erytrocytaferese.
6.331  

Måling på blodprøve udtaget ved tapningens påbegyndelse og
målt senere er i almindelighed mest praktisk, men ved mistan-ke om anæmi hos donor, bør hæmoglobinkoncentrationen
kontrolleres i blodprøve udtaget inden tapning finder sted.
Når målingen foretages på blodprøve udtaget før tapningen,
bør hæmoglobinkoncentrationen ligge inden for grænseværdierne i tabel 6.2

 

Før
tapning
Hæmoglogin g/l
minimum
Hæmoglobin mmol/l
minimum
Mænd 135 8,4
Kvinder 125 7,8

 

6.340 For personer, som regelmæssigt donorer blod, bør oplysningen
om hæmoglobinkoncentrationen ved forrige tapning foreligge,
før fuldblodstapning finder sted.
6.350 Bloddonorer bør henvises til nærmere undersøgelse hos egenlæge, hvis de har abnormt høje eller lave hæmoglobinværdier
eller hvis hæmoglobinværdierne imellem to på hinanden følgende tapninger falder mere end 1,3 mmol/l. Ved for lave
hæmoglobinværdier kan anbefalingerne i tabel 6.3 følges:

Hæmoglobinkoncentration Konsekvens
Mænd:
8,0-8,4 mmol/l
Kvinder:
7,0-7,8 mmol/l
Hæmglobinkoncentration skal måles før donation ved næste tapning. Donor tappes kun, hvis hæmoglobinkoncentrationen opfylder værdierne i tabel 6.2
Mænd:
7,0-8,0 mmol/l
Kvinder:
6,0-7,0 mmol/l
Donor anbefales at gå til egen læge. Tidtil næste tapning forlænges
Mænd:
< 7,0 mmol/l
Kvinder:
< 6,0 mmol/l
Donor kontaktes pr. telefon og anbefales
at gå til egen læge. Tid til næste tapning
forlænges

6.200 Registrering af tapninger

 

 

 

6.200

Registrering af tapninger

6.210 Blodcentret skal føre optegnelser over de anvendte bloddonorer med angivelse af entydig personidentifikation, dato og tappenummer for hver blodtapning. Uregelmæssigheder ved tapningen og eventuelle bivirkninger skal dokumenteres.
6.220 Blodcentrets optegnelser skal ligeledes omfatte resultater af
de udførte obligatoriske laboratorieundersøgelser.
6.230 Hvis registrerede donorer afvises pga. uegnethed, skal årsagen
til afvisningen noteres.
6.240 Blodcentret har journalpligt med hensyn til disse oplysninger
og med hensyn til oplysninger om anvendelsen af det tappede
donorblod og de deraf fremstillede komponenter. Oplysningerne skal opbevares i mindst 15 år. Oplysninger vedrørende
sporbarhed mellem donor og recipient skal opbevares i mindst
30 år, se 2.130.
6.250 Blodcentret skal ved registreringen sikre, at anonymiteten i
donor-recipient forholdet bevares.
6.260 Helbredsoplysninger, smittemarkøroplysninger og andre følsomme oplysninger må ikke udleveres til tredjepart. Ved overflytning af donor til et andet blodcenter kan oplysningerne udleveres fra blodcenteret med donors samtykke.

6.120 Plasma til fraktionering

 

 

6.120

Plasma til fraktionering

6.121 Ved plasma til fraktionering (PFF) forstås plasma til fremstilling
af lægemidler til patientbehandling, fx albumin og immunglobulin. Plasma kan stamme fra fuldblod eller fra plasmaferese.

6.110 Aferesetapning

6.110

Aferesetapning

6.111 Ved aferese afgives dele af blodet ved maskinel tapning.
6.112 Ved plasmaferese afgives plasma fra donor og blodlegemerne
tilbagegives under selve tapningen.
6.113 Ved cytaferese afgives blodceller fra donor og blodets øvrige
bestanddele (fx plasma eller røde blodlegemer) tilbagegives til
donor under selve tapningen. Cytaferese kan udføres som erytrocytaferese, dvs. tapning af røde blodlegemer, trombocytaferese, dvs. tapning af blodplader (trombocytter) eller leukaferese (leukocytaferese), dvs. tapning af hvide blodlegemer.
6.114 Opsamlingen af celler kan i nogle tilfælde øges efter administration af særlig medicin. Dette kræver skriftligt informeret
samtykke fra donor
6.115 Ved plasmafereser og trombocytafereser kan intervallerne
mellem donationerne afkortes, da der ikke er behov for den
samme restitutionsfase til gendannelse af de afgivne dele af
blodet.

6.100 Fuldblodstapning

 

6.100

Fuldblodstapning

6.101 Ved almindelig tappeteknik afgives fuldblod.