Terapeutisk aferese omfatter ekstrakorporal behandling, hvor specifikke blodkomponenter fjernes eller udskiftes som led i behandlingen af en række immunologiske, hæmatologiske og neurologiske sygdomme. Til vurdering af indikation, behandlingsrationale, valg af aferesetype, behandlingsintensitet og tekniske anbefalinger anvendes American Society for Apheresis’ (ASFA) guidelines (1). Guiden fungerer som et internationalt evidensbaseret referenceværktøj til klassifikation og standardisering af terapeutiske afereser og anvendes bredt i klinisk praksis, herunder også i Danmark ved Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (DSKI).
3 af landets 5 kliniske immunologiske afdelinger tilbyder terapeutiske afereser, mens alle 5 udfører leukafereser til stamcellestøtte ved højdosis kemoterapi samt høst af mononukleære celler til fremstilling af CAR-T-celler.
Guidelines on the Use of Therapeutic Apheresis in Clinical Practice (ASFA guidelines)