13. KAPITEL 13: Blodtypeserologiske Undersøgelser Af Recipienter Og Gravide

13.700 Specielle forhold for patienter med kronisk transfusionsbehov

 

13.700

Specielle forhold for patienter med kronisk transfusionsbehov

13.701 Patienter kan udvikle kronisk transfusionsbehov som følge af fx
thalassaemi, seglcelleanæmi, andre hæmolytiske tilstande
og/eller på grund af varigt nedsat erytropoiese. Nogle af disse
patienter må forventes at være transfusionskrævende livslangt.
13.702 Hos patienter med kronisk transfusionsbehov bør det tilstræbes at undgå udvikling af irregulære blodtypeantistoffer, idet
disse kan:

  • vanskeliggøre fremtidig akut eller massiv transfusionsbehandling
  • medføre risiko for hæmolytisk transfusionskomplikation
  • medføre risiko for HDFN i forbindelse med graviditet

Patienterne bør derfor tilbydes blodtypeudvalgte erytrocytkomponenter. Dette er især vigtigt for den patientgruppe, der
allerede har irregulære antistoffer, idet disse patienter vil have
forøget risiko for dannelse af yderligere antistoffer. Andre faktorer, der øger risikoen for alloimmunisering er seglcelleanæmi, dannelse af autoantistoffer eller myelodyspla

13.704 Hvis patienten er aktuelt transfunderet (typisk mere end 6 x
erytrocytkomponenter i de seneste tre måneder), bør der i
stedet for serologisk fænotypebestemmelse, udføres genomisk
blodtypebestemmelse.
Der bør udføres bestemmelse for blodtypeantigenerne:
C, c, E, e, K, k, Kpa, Jka, Jkb, Fya, Fyb
13.705 Ved transfusion gives så vidt muligt erytrocytkomponenter, der
er dokumenteret negative for de blodtypeantigener, som patienten selv er fundet negativ for.
Det anbefales, at man som minimum udvælger blod efter nedenstående anbefalinger. Patienter, der behandles med erytrocytaferese hører under gruppe II (nedenfor), idet immuniseringsrisikoen stiger med stigende antal transfusioner.
Gruppe I. Patienter med kronisk transfusionsbehov, hvor der
ikke er irregulære blodtypeantistoffer:
D, c, C, E, e, og K
Gruppe II. Patienter med kronisk transfusionsbehov og irregulære blodtypeantistoffer og/eller behandles med erytrocytaferese:
D, c, C, E, e, K, Jkb, Jka, Fya, Fyb
Det prioriteres højest, at der opnås serologisk forlig, hvor der
er dannet irregulære antistoffer. Forebyggende blodtypematch
har anden prioritet.
13.706 For alloimmuniserede patienter med seglcelleanæmi, autoantistoffer eller myelodysplasi bør Gruppe II match følges i videst
muligt omfang (evt. matches tillige for Kpa, Cw, S eller s). Ved
mangel på egnede donorer kan antigener prioriteres i følgende
rækkefølge (prioriteret efter faldende immunogenicitet fra
venstre mod højre):

D, K, c, E, k, e, CW, Fya, C, Jka, S, Jkb, s, Fyb

13.707 For patienter, der allerede har udviklet antistof mod hyppigt
forekommende antigen (fx Dia, Wrb, Kpb, Jsb, Ina, U, PP1pk,
Vel) prioriteres match for antistoffet fremfor match for de øvrige blodtypeantigener.
Ved Fy(a-b-) [forårsaget af genotype FY*02N.01] gives Fy(a-)
erytrocytkomponenter.
13.708 Da målet er at optimere funktionstiden af erytrocytterne i recipienten, bør erytrocytkomponenterne være ≤ 10 dage gamle.
Det er derfor hensigtsmæssigt at planlægge fremskaffelsen af
portioner med den ønskede fænotypesammensætning i god
tid, idet transfusion/erytrocytaferese som hovedregel sker
elektivt. Det kan således sikres, at patienten kan transfunderes
med erytrocytkomponenter, som er optimerede mht. både
fænotypeprofil og alder.
13.709 Ved opstået akut transfusionsbehov bør ældre erytrocytkomponenter foretrækkes frem for komponenter, der medfører
immuniseringsrisiko.

13.600 Specielle forhold for nyfødte og børn under 3 måneder

13.600

Specielle forhold for nyfødte og børn under 3 måneder

13.601 Nyfødte og børn under 3 måneder

  • producere sjældent egne antistoffer (anti-A/anti-B)
  • kan have anti-A eller anti-B (IgG) overført fra moderen
  • kan have antistoffer (IgG) overført fra moderen, der er
    rettet mod erytrocytter, leukocytter eller trombocytter
13.610 På børn op til 12 måneder kan AB0 blodtypebestemmelsen udføres som to gange erytrocytdiagnose uden plasmakontrol.
RhD blodtypebestemmelse udføres som beskrevet i 13.230 og
13.235.
13.611 Forligelighedsundersøgelse på børn op til 3 måneder udføres
som elektronisk forlig med mindre, der er påvist irregulære
erytrocytantistoffer hos mor eller barn. Det elektroniske forlig
er gyldigt indtil barnet er 3 måneder.
Er der påvist irregulære erytrocytantistoffer hos mor eller barn,
udføres serologisk forlig og afhængigt af situationen anvendes
mors plasma eller barnets plasma, i forbindelse med forligelighedstest og transfusion til barnet.

13.500 Forligelighedsundersøgelse

 

13.500

Forligelighedsundersøgelse

13.501  s antistofscreentesten er negativ kan der udføres elektronisk forligelighedsundersøgelse som BAC test, der består af
blodtypekontrol (erytrocytdiagnose), antistofscreentest og
elektronisk kontrol i blodbankens IT-system, der sikrer overensstemmelse med tidligere blodtypebestemmelse.
13.502 Princippet i den elektroniske forligelighedsundersøgelse er, at
et IT-system kan godkende en bestemt erytrocytholdig blodkomponent til en bestemt patient med så stor sikkerhed, at serologisk forligelighedsundersøgelse ikke er nødvendig.Forudsætninger herfor er, at IT-systemet indeholder oplysninger om:• blodkomponentens blodtype

  • patientens blodtype
  • patientens eventuelle irregulære blodtypeantistoffer
  • at undersøgelser i videst muligt omfang udføres automatiseret ved aflæsning af stregkoder med efterfølgende elektronisk overførsel af data
13.503 Ved afhentning af blodet skal patienten identificeres i ITsystemet ved at indtaste patientens personnummer (evt. erstatningspersonnummer eller katastrofenummer).
Den udvalgte eller den af IT-systemet foreslåede og godkendte
blodkomponent hentes fra lageret.
Inden udlevering aflæses stregkoden med blodkomponentens
tappenummer i IT-systemet, som derefter igen skal godkende
den pågældende blodkomponent til den aktuelle patient.
13.504  De anvendte IT-programmer skal efter lokal installation være
validerede for reservation/udlevering af blodkomponenter til
en bestemt patient:
Følgende må ikke være mulig

  • hvis der er uoverenstemmelse mellem to konklusioner
    af blodtypebestemmelse på donor eller recipient (herunder kontroltypebestemmelse på bloddonorer eller
    blodtypekontrollen i BAC/BF-test på recipienter).
  • hvis der er major AB0 uforlig mellem donor eller recipient ved udlevering af erytrocytkomponenter eller
    AB0 minor uforlig ved udlevering af plasmakomponenter.
  • hvis der kun foreligger én blodtypebestemmelse af donor

Følgende må ikke kunne ske uden advarsel

  • hvis der kun foreligger blodtypebestemmelse på recipienten.
  • hvis der er minor AB0 uforlig mellem donor og recipient.
  • hvis recipienten er RhD negativ (eller RhD typen er
    ukendt) og erytrocytkomponenten er RhD positiv.
  • hvis det er registreret, at recpienten har eller har haft
    irregulære antistoffer (undtaget kvinder, som dokumenteret har modtaget Rh-profylakse, og hvor det tilførte anti-D ikke længere kan detekteres)
13.510 I tilfælde hvor recipienten har klinisk betydningsfulde irregulære blodtypeantistoffer skal der udføres serologisk forligelighedsundersøgelse, fx BF test, der består af blodtypekontrol
(erytrocytdiagnose), serologisk forligelighedsundersøgelse af
donorerytrocytter overfor recipientens plasma og elektronisk
kontrol i blodbankens IT-system, der sikrer overensstemmelse
med tidligere blodtypebestemmelse.
13.520  Ved forligelighedsundersøgelse skal anvendes en teknik, der
svarer til den, som anvendes til antistofscreentest. Teknikken
skal kunne påvise klinisk betydende irregulære erytrocytantistoffer.
13.530 Blodprøver anvendt til forligelighedsundersøgelse bør opbevares ved 4 °C og i mindst et døgn udover forligets gyldighedsperiode.
13.540  Såfremt recipienten er transfunderet med erytrocytkomponenter eller har været gravid i de foregående 3 måneder, eller hvis
oplysninger herom er usikre eller ikke kan tilvejebringes, bør
der maksimalt gå op til fire døgn fra det tidspunkt, hvor blodprøven til forligelighedsundersøgelse er udtaget, til den påtænkte erytrocyttransfusion finder sted. I alle tilfælde, hvor
forligelighedsundersøgelsens gyldighedsperiode forlænges, bør
blodbanken sikre sig dokumentation for, at forudsætningerne
herfor er til stede.
13.550  Følgeseddel til erytrocytkomponenter skal indeholde oplysninger om, at der er udført og fundet forligelighed mellem blodkomponent og den pågældende recipient.
13.560  I akutte situationer, hvor forligelighedsundersøgelse ikke kan
udføres, skal der anvendes erytrocytkomponenter af blodtype
0.
Hvis recipienten er kendt med irregulære erytrocytantistoffer,
skal der i videst omfang tages hensyn til dette ved udvælgelse
af erytrocytkomponenter.
Er recipienten en pige eller kvinde under 50 år, hvis Kfænotype ikke er kendt, eller hvis hun er kendt som K-, skal der i videst muligt omfang udvælges K-negative erytrocytkomponenter.
13.561 Hvis erytrocyttransfusion har fundet sted uden at forligelighedsundersøgelse har været udført, bør denne gennemføres
efterfølgende.

13.400 Blodtypesvar

 

 

13.400

Blodtypesvar

13.401 Der afgives et elektronisk eller skriftligt blodtypesvar indeholdende oplysninger om recipientens fulde navn, personnummer, AB0 og RhD blodtype, samt resultatet af antistofscreentesten.
13.402 Blodtypesvaret skal indeholde oplysninger om evt. påviste irregulære blodtypeantistoffer, hvis disse kræver, at der skal anvendes fænotypeudvalgte blodkomponenter ved transfusion.
Se afsnit 13.500.
13.403 Recipientens blodtypesvar skal være tilgængelig i en elektronisk patientjournal. Anvendes papirjournal skal blodtypesvaret
anbringes i denne.

13.300 Antistofscreentest

 

13.300

Antistofscreentest

13.310  Som led i AB0 og RhD blodtypebestemmelse bør recipientens
plasma undersøges for irregulære erytrocytantistoffer. Dette er
for at fastslå, om recipienten har behov for fænotypeudvalgte
erytrocytkomponenter
13.320  Antistofscreentesten udføres ved at undersøge recipientens
plasma overfor erytrocytter med kendt antigenprofil. Denne
antigenprofil bør modsvare specificiteten på de blodtypeantistoffer, som hyppigst giver anledning til transfusionskomplikationer og hæmolytisk sygdom hos fostre og nyfødte (HDFN).

13.200 Blodtypebestemmelse af recipienter og gravide

13.200

Blodtypebestemmelse af recipienter og gravide

13.210 Blodtypebestemmelse før blodtransfusion skal indeholde AB0
og RhD blodtypebestemmelse. AB0 blodtypebestemmelsen
skal indeholde både en erytrocytdiagnose og en plasmakontrol.
13.220 Erytrocytdiagnosen skal indeholde en undersøgelse for A, B og
RhD antigener og kan udføres med ét anti-A, ét anti-B og ét anti-D. Plasmakontrollen skal indeholde undersøgelse for antistofreaktion med A og B erytrocytter.
13.221  Der er intet krav om, at der skal anvendes andre reagenser ved
en eventuel kontrolblodtypebestemmelse.
13.225 Ved uoverensstemmelse mellem erytrocytdiagnose og plasmakontrol skal der udføres supplerende undersøgelser til udredning af uoverensstemmelsen.
13.230  Til RhD blodtypebestemmelse skal der anvendes anti-D testsera, der giver negativ reaktion med partiel RhDVI, idet transfusion af RhD pos erytrocytter til patienter med denne type kan
resultere i dannelsen af anti-D. Se også undtagelsen 13.235 og
14.335.
13.235  RhD blodtypebestemmelse af nyfødt af RhD neg moder med
henblik på RhD profylakse til moderen skal foretages med anti-D testsera, der giver positiv reaktion med RhDVI, idet der også
skal gives RhD immunprofylakse til moderen, hvis barnet er
RhDVI. RhD blodtypebestemmelse med henblik på transfusion
til barnet skal følge retningslinjerne i 13.230.

13.100 Udtagning af blodprøver til transfusionsmedicinske laboratorieundersøgelser

 

13.100

Udtagning af blodprøver til transfusionsmedicinske laboratorieundersøgelser

13.101 Sikker patientidentifikation og korrekt mærkning af blodprøverør er en forudsætning for at den korrekte blodkomponent
transfunderes til den rigtige recipient, jf. Vejledning nr. 9808 af
13. december 2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling i sundhedsvæsenet.
13.110  Blodprøver fra recipienter til blodtypebestemmelse, antistofscreentest og forligelighedsundersøgelse med henblik på blodtransfusion skal mærkes med recipientens personnummer og
eventuelt med navn. Mærkningen af prøverør skal finde sted
inden blodprøvetagningen. Fosterprøver mærkes med maters
personnummer og teksten ”foster af”.
13.111  Nyfødte tildeles personnummer lige efter fødslen eller erstatningspersonnummer efter gældende regler. Prøverør mærkes
med personnummer og eventuelt barnets navn (fx Andersen,
udøbt dreng).
13.120 Blodprøverne skal ledsages af en elektronisk/skriftlig rekvisition, der er mærket med recipientens identitet i overensstemmelse med prøverørenes mærkning. Prøvens udtagelsestidspunkt skal fremgå af rekvisitionen.
13.130 Ved blodprøvernes udtagning (dvs. ved patientens side) skal
den person, som udfører prøveudtagningen, sikre sig patientens identitet ved at bede patienten oplyse sit navn og personnummer og samtidigt kontrollere, at oplysningerne stemmer
overens med mærkningen på rekvisitionen og prøverør. Efterfølgende kontrolleres, at patientdata på prøverør og rekvisition
stemmer overens. Identiteten af den person, som indestår for
identitetssikringen, skal kunne dokumenteres enten elektronisk eller ved signatur på rekvisitionen, jf. Vejledning nr. 9808
af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden
sikring mod forveksling i sundhedsvæsenet.
13.140 Hos bevidstløse patienter eller patienter, som af anden grund
ikke kan medvirke for deres egen identitetskontrol, skal identiteten af patienten sikres ved af identitetsarmbånd.Data sammenholdes med mærkningen på prøverør og rekvisition. Påsætning af identitetsarmbånd skal ske i henhold til Vejledning nr. 9808 af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling i sundhedsvæsenet.
13.150 Blodprøver fra uidentificerede patienter skal mærkes med en
entydig identifikation fx et erstatningspersonnummer eller et
katastrofenummer genereret iht. lokale regler.
13.160 Blodprøven til blodtypebestemmelse og blodprøven til forligelighedsundersøgelse skal være udtaget med 2 uafhængigt af
hinanden prøveudtagninger og identitetskontroller (dog ikke
nødvendigvis ved to separate indstik).
13.170  Såfremt der kun foreligger en blodprøve og blodtypen ikke er
kendt fra tidligere, skal der normalt anvendes erytrocytter af
blodtype 0 og plasma af blodtype AB subsidiært blodtype A
med lavtiteret anti-B. Trombocytter kan gives major eller minor
forligeligt afhængig af forsyningssituationen.