13.700

Specielle forhold for patienter med kronisk transfusionsbehov

13.701 Patienter kan udvikle kronisk transfusionsbehov som følge af fx
thalassaemi, seglcelleanæmi, andre hæmolytiske tilstande
og/eller på grund af varigt nedsat erytropoiese. Nogle af disse
patienter må forventes at være transfusionskrævende livslangt.
13.702 Hos patienter med kronisk transfusionsbehov bør det tilstræbes at undgå udvikling af irregulære blodtypeantistoffer, idet
disse kan:

  • vanskeliggøre fremtidig akut eller massiv transfusionsbehandling
  • medføre risiko for hæmolytisk transfusionskomplikation
  • medføre risiko for HDFN i forbindelse med graviditet

Patienterne bør derfor tilbydes blodtypeudvalgte erytrocytkomponenter. Dette er især vigtigt for den patientgruppe, der
allerede har irregulære antistoffer, idet disse patienter vil have
forøget risiko for dannelse af yderligere antistoffer. Andre faktorer, der øger risikoen for alloimmunisering er seglcelleanæmi, dannelse af autoantistoffer eller myelodyspla

13.704 Hvis patienten er aktuelt transfunderet (typisk mere end 6 x
erytrocytkomponenter i de seneste tre måneder), bør der i
stedet for serologisk fænotypebestemmelse, udføres genomisk
blodtypebestemmelse.
Der bør udføres bestemmelse for blodtypeantigenerne:
C, c, E, e, K, k, Kpa, Jka, Jkb, Fya, Fyb
13.705 Ved transfusion gives så vidt muligt erytrocytkomponenter, der
er dokumenteret negative for de blodtypeantigener, som patienten selv er fundet negativ for.
Det anbefales, at man som minimum udvælger blod efter nedenstående anbefalinger. Patienter, der behandles med erytrocytaferese hører under gruppe II (nedenfor), idet immuniseringsrisikoen stiger med stigende antal transfusioner.
Gruppe I. Patienter med kronisk transfusionsbehov, hvor der
ikke er irregulære blodtypeantistoffer:
D, c, C, E, e, og K
Gruppe II. Patienter med kronisk transfusionsbehov og irregulære blodtypeantistoffer og/eller behandles med erytrocytaferese:
D, c, C, E, e, K, Jkb, Jka, Fya, Fyb
Det prioriteres højest, at der opnås serologisk forlig, hvor der
er dannet irregulære antistoffer. Forebyggende blodtypematch
har anden prioritet.
13.706 For alloimmuniserede patienter med seglcelleanæmi, autoantistoffer eller myelodysplasi bør Gruppe II match følges i videst
muligt omfang (evt. matches tillige for Kpa, Cw, S eller s). Ved
mangel på egnede donorer kan antigener prioriteres i følgende
rækkefølge (prioriteret efter faldende immunogenicitet fra
venstre mod højre):D, K, c, E, k, e, CW, Fya, C, Jka, S, Jkb, s, Fyb
13.707 For patienter, der allerede har udviklet antistof mod hyppigt
forekommende antigen (fx Dia, Wrb, Kpb, Jsb, Ina, U, PP1pk,
Vel) prioriteres match for antistoffet fremfor match for de øvrige blodtypeantigener.
Ved Fy(a-b-) [forårsaget af genotype FY*02N.01] gives Fy(a-)
erytrocytkomponenter.
13.708 Da målet er at optimere funktionstiden af erytrocytterne i recipienten, bør erytrocytkomponenterne være ≤ 10 dage gamle.
Det er derfor hensigtsmæssigt at planlægge fremskaffelsen af
portioner med den ønskede fænotypesammensætning i god
tid, idet transfusion/erytrocytaferese som hovedregel sker
elektivt. Det kan således sikres, at patienten kan transfunderes
med erytrocytkomponenter, som er optimerede mht. både
fænotypeprofil og alder.
13.709 Ved opstået akut transfusionsbehov bør ældre erytrocytkomponenter foretrækkes frem for komponenter, der medfører
immuniseringsrisiko.