VEJLEDNING OG RETNINGSLINJER

Patienter kan udvikle kronisk transfusionsbehov som følge af fx. thalassaemi, seglcelleanæmi, andre hæmolytiske tilstande og/eller på grund af varigt nedsat erytropoiese. Nogle af disse patienter må forventes at være transfusionskrævende livslangt.

Hos patienter med kronisk transfusionsbehov bør det tilstræbes at undgå udvikling af irregulære blodtypeantistoffer, idet disse kan:

  • Vanskeliggøre fremtidig akut eller massiv transfusionsbehandling
  • Medføre risiko for hæmolytisk transfusionskomplikation.
  • Medføre risiko for HDFN i forbindelse med graviditet

Patienterne bør derfor tilbydes blodtypeudvalgte erytrocytkomponenter. Dette er især vigtigt for den patientgruppe, der allerede har irregulære antistoffer, idet disse patienter vil have forøget risiko for dannelse af yderligere antistoffer. Andre faktorer, der øger risikoen for alloimmunisering er, seglcelleanæmi, autoantistoffer eller myelodysplasi.

Såfremt patienten er aktuelt transfunderet (typisk mere end 6 x erytrocytkomponenter i de seneste tre måneder), bør der i stedet for serologisk fænotypebestemmelse, udføres genomisk blodtypebestemmelse.

Der bør udføres bestemmelse for blodtypeantigenerne:

C, c, E, e, K, k, Kpa, Jka, Jkb, Fya, Fyb

Ved transfusion gives så vidt muligt erytrocytkomponenter, der er dokumenteret negative for de blodtypeantigener, som patienten selv er fundet negativ for.

Det anbefales at man som minimum udvælger efter nedenstående anbefalinger. Patienter der behandles med erytrocytaferese hører under gruppe II, idet immuniseringsrisikoen stiger med stigende antal transfusioner.

Gruppe I. Pt. med kronisk transfusionsbehov, hvor der ikke er irregulære blodtypeantistoffer:

D, c, C, E, e, og K

 

Gruppe II. Pt. med kronisk transfusionsbehov og irregulære blodtypeantistoffer og/eller skal i erytrocytaferese:

D, c, C, E, e, K, Jkb, Jka, Fya, Fyb

idet det prioriteres højest, at der opnås serologisk forlig, hvor der er dannet irregulære antistoffer. Forebyggende blodtypematch har anden prioritet.

 

For alloimmuniserede patienter med seglcelleanæmi, autoantistoffer eller myelodysplasi bør Gruppe II match følges i videst mulig omfang (evt. matches tillige for Kpa, Cw, S, eller s). Ved mangel på egnede donorer kan antigener prioriteres i følgende rækkefølge (prioriteret efter faldende immunogenicitet fra venstre mod højre):

D, K, c, E, k, e, CW, Fya, C, Jka, S, Jkb, s, Fyb

 

For patienter, der allerede har udviklet antistof mod hyppigt forekommende antigen (eksempelvis Dia, Wrb, Kpb, Jsb, Ina, U, PP1pk, Vel) prioriteres match for antistoffet fremfor match for de øvrige blodtypeantigener.

Ved Fy(a-b-) [forårsaget af genotype FY*02N.01] gives Fy(a-) erytrocytkomponenter.

 

Da målet er at optimere funktionstiden af erytrocytterne i recipienten, bør erytrocytkomponenterne være ≤ 10 dage gamle. Det er derfor hensigtsmæssigt at planlægge fremskaffelsen af portioner med den ønskede fænotypesammensætning i god tid, idet transfusion/erytrocytaferese som hovedregel sker elektivt. Det kan således sikres, at patienten kan transfunderes med erytrocytkomponenter, som er optimerede mht. både fænotypeprofil og alder.

Ved opstået akut transfusionsbehov bør ældre erytrocytkomponenter foretrækkes frem for komponenter, der medfører immuniseringsrisiko.

 

Version nov. 2020

Guideline udarbejdet i samarbejde med Dansk Føtalmedicinsk Selskab:

Kan tilgås via DMFSs hjemmeside, www.dfms.dk. 

Se også præcisering nedenfor i forhold til ABO immunisering.

 

Anbefaling vedr. håndtering af ABO immunisering fremgår af ovenstående guideline og er yderligere præciseret herunder: 

Printvenlig version: FØTAL ANÆMI OG HÅNDTERING AF GRAVIDE MED ALLOIMMUNISERING

Føtal ABO bestemmes i Blodbanken på Rigshospitalet og procedure for forsendelse fremgår også nedenfor. Vær venlig opmærksom på, at hjælpe med at validere analysen, som anført til slut herunder:

Indikation for antenatal føtal ABO

Antenatal føtal ABO bestemmelse har en betydelig diagnostisk usikkerhed (høj risiko for falsk negativt resultat), hvorfor den foreløbige kliniske anvendelighed af undersøgelsen er beskeden. Situationer med mor heterozygot for sjældne ABO*O varianter (ca 3%) umuliggør antenatal diagnostik med den nuværende metode.

  • Under alle omstændigheder skal føtal ABO bestemmelse begrænses til gravide af blodtype O (hvor barnefar er vist at være enten blodtype A eller B) OG hvor kvinden tidligere har født et barn med klinisk betydende AB0 HDFN. Det vil sige, at barnet blev behandlet med transfusion.
    Det er ikke nok, at DAT på navlesnorsblodlegemer var positiv eller at titeren for anti-A eller anti-B er vist at være ≥ 512.
  • Der er sparsom evidens for værdien af at følge den gravide med gentagne titreringer af IgG anti-A eller anti-B (jf. Tabel 5 rekommanderes det til, at blive udført i begyndelsen af graviditeten og i GA 32).

Begrebet ”Mistanke om ABO HDFN” skal forstås som en eller flere af følgende situationer:

  • kvinden har tidligere født et barn med laboratorie-verificeret ABO HDFN, hvor der var behov for blodtransfusion

og/eller

  • der er aktuelt tegn på føtal anæmi fx i form af forhøjet PSV, og antistofscreentesten er negativ, der ikke er tegn på større føtomaternel blødning og den gravides blodtype er O, og IgG anti-A>=512 eller anti-B>=512

 

Forsendelse af prøver til føtal ABO:
Dette er en praktisk instruktion, som kan bruges hvis den kliniske immunolog og klinikeren når frem til, at der er indikation for at bestemme føtal ABO:
Der skal bruges 2 x 10 mL Cell-Free DNA BCT Streck prøverør á 10 ml.
Cell-Free DNA BCT Streck prøverør er standardrøret for NIPT, så derfor ligger Cell-Free DNA BCT Streck prøverør formentligt allerede hos Klinisk Biokemi afdeling.
De 2 rør skal være hos laboratoriet nedenfor på en arbejdsdag senest på 4. dagen efter prøvetagningen, helst dagen derpå.
Vær god at holde øje med helligdage.
Sendes ved stuetemperatur, må ikke fryses.

Medsend venligst samtykkeerklæringen,  proeveinfo-og-tilladelse-til-videregivelse-af-data-vedr-postnatal-serologisk-blodtype-ver6

Samtykket skal sikre oplysning om den postnatale barneblodtype til kvalitetsformål i de tilfælde hvor der er udført NGS baseret antenatal blodtypeprædiktion.

Vi udbeder os en elektronisk rekvirering til lokationsnummer 5790000159017 baseret på NPU60282 samt oplysninger om gestationsalder ved prøvetagning, anti-A og/eller B-titer, og svaradresse, eventuel specifik elektronisk svaradresse.
Forhåbentligt tillader den elektroniske rekvirering tillige automatisk svargivning til rekvirentens laboratoriesystem.

Prøverne skal adresseres til
Birgitte Bundgaard,
Blodgenetisk Laboratorium, Afsnit 2032,
Blodbanken KI2032, Blegdamsvej 9,
2100 København Ø

Tlf: 3545 7072 / 3545 2035

 

Validering
Til validering af analysen beder vi om at der udføres standard postnatal serologisk ABO type, og at vi får ABO-svaret med angivelse af mors og barnets CPR-nummer – efter samtykke fra forældre- sendt til Blodgenetik.rigshospitalet@regionh.dk

På denne side er samlet information om muligheder for fremskaffelse af forligeligt blod (erytrocysuspension) til patienter med blodtypeantistof(er) mod hyppigt forekommende blodtypeantigen(er). Hvis det tidsmæssigt er muligt, bør der anvendes friske erytrocyt­suspensioner. Erfaringsmæssigt vil indtapning, testning, produktion og transport af erytrocytsuspension tage en halv til en hel uge. Alternativt kan det overvejes at anvende optøede, frosne erytrocytsuspensioner. Fordelen ved friske komponenter er holdbarhed, fleksibilitet i forhold til anvendelsestidspunkt samt et højere hæmoglobin (Hb) indhold sammenlignet med optøede, frosne portioner.

Oversigt over rutinemæssig fænotype bestemmelse af bloddonorer i de forskellige blodbanker. Desuden er der inkluderet en oversigt over de nationalt tilgængelige analyser der kan benyttes ved behov for hjælp til bestemmelse af genotypen på patienter med sjældne erytrocytantistoffer.

Tabel 1 viser en oversigt over hvilke analyser der udføres på de regionale immunologiske afdelinger. Derudover kan:

  • OUH udføre supplerende NGS-panel som dækker yderligere varianter indenfor nedennævnte og tillige inkluderer blodtypesystemerne: Gerbich, P1Pk, GLOB, Landsteiner-Wiener. (Svartiden er mindst en måned, formentlig længere. Den konkrete problemstilling bør drøftes forud). Der kan desuden udføres Sanger-sekventering af bl.a. følgende blodtypegener: RHD, RHCE, ABO, JK (svartiden er ca. 2 uger).
  • AAUH med PCR-baserede metoder bestemmes ABO typer og varianter RHD (partiel og weak). (Svartid 1 dag).

Tabel 1_oversigt over fænotypebestemmelse

Version jan. 2021

På denne side er samlet information om muligheder for fremskaffelse af forligeligt blod (erytrocysuspension) til patienter med blodtypeantistof(er) mod hyppigt forekommende blodtypeantigen(er). Hvis det tidsmæssigt er muligt, bør der anvendes friske erytrocyt­suspensioner. Erfaringsmæssigt vil indtapning, testning, produktion og transport af erytrocytsuspension tage en halv til en hel uge. Alternativt kan det overvejes at anvende optøede, frosne erytrocytsuspensioner. Fordelen ved friske komponenter er holdbarhed, fleksibilitet i forhold til anvendelsestidspunkt samt et højere hæmoglobin (Hb) indhold sammenlignet med optøede, frosne portioner.

Lager af frosne erytrocytsuspensioner med sjælden fænotype

De Klinisk Immunologiske Afdelingers blodbanker på AAUH og RH nedfryser erytrocytsuspensioner fra donorer med sjældne fænotyper eller kombinationer heraf. Disse portioner er efter nærmere aftale og efter optøning tilgængelige til behandling af patienter i hele landet. Der er tale om en stærkt begrænset ressource og portionerne kan ikke genfryses. Denne problemstilling er vigtig at have afstemt med den kliniske læge, således at portioner kun optøs når det er bydende nødvendigt. Desuden har optøede produkter som regel et lavere Hb-indhold og højere grad af hæmolyse end friske erytrocytsuspensioner.

Optøning af erytrocytsuspensioner foregår i normal dagarbejdstid. Optøningstiden er ca. 1 time per erytrocytsuspension. Hvis det vurderes at patienten har behov for transfusion samme dag, er det af praktiske årsager nødvendigt at lave en aftale før kl. 10 (RH) eller før kl. 12 (AAUH).

Kontakt vagthavende læge på Klinisk Immunologisk afdeling, AAUH via tlf. 9766 5550 eller vagthavende kliniske immunolog på RH på tlf. 3545 1401 med henblik på nærmere afklaring og aftale.

Blodbanken, AAUH har en liste over tilgængelige erytrocytsuspensioner, listen opdateres hver 3. måned og kan findes her:
Frosne erytrocytsuspensioner med sjælden fænotype

Frosne erytrocytsuspensioner med sjælden fænotype

For frosne erytrocytsuspensioner i Blodbanken, RH gælder det, at lageret altid tilstræbes at omfatte 10 – 20 erytrocytsuspensioner af hver af fænotyperne Vel–, Lub–, k-, eller Yta–. Det tilstræbes også for Kpb–, men er ikke opfyldt for nuværende. Det tilstræbes tillige at komponenterne er 0 RhD–. Den aktuelle lagerstatus oplyses telefonisk (se ovenfor).

Der kan også nedfryses erytrocytsuspensioner, der er reserveret til donor selv eller til dennes familiemedlemmer. Dette udføres for patienter/familier med ekstremt sjældne fænotyper.

Kvalitet og holdbarhed af optøede frosne erytrocytsuspensioner
Den maksimale holdbarhed for produkter optøet med Haemonetics ACP215 systemet er 72 timer, hvorfor optøet erytrocyt­suspension bør transfunderes umiddelbart efter modtagelse. Efter optøning sker der løbende en vis hæmolyse. Hvis portionen ikke anvendes indenfor 24 timer, kan det overvejes at vaske og resuspendere erytrocytterne i SAGM-væske før brug, for at fjerne frit hæmoglobin Dette skal dog vejes op mod det tab af erytrocytter der nødvendigvis vil forekomme ved ekstra vask. Vask af produktet tager ca. 1 time.

En optøet erytrocytsuspension har en EVF på gennemsnitlig 0,40. Der skal derfor ikke forventes den samme stigning i Hb som ved transfusion med frisktappede erytrocytsuspensioner. Der udføres kvalitetskontrol på produktet i forbindelse med optøningen.

Nedfrosset har erytrocytsuspensioner en holdbarhed på 30 år under korrekt opbevaring

Bidrag til det frosne lager
Lagerne af frosne erytrocytsuspensioner med sjældne fænotype er afhængige af opbakning fra øvrige immunologiske afdelinger i landet. Har I donorer med sjældne fænotyper eller kombination heraf, opfordres I til at fremsende erytrocytsuspensioner til enten AAUH eller RH med henblik på nedfrysning.

I tilfælde af at frisktappede portioner ikke finder anvendelse til patienten, kan det være en fordel at få dem frosset ned. Det fortrækkes at portionerne er nedfrosset senest 7 dage efter tapning, men det beror altid på en individuel vurdering. Kontakt gerne funktionsansvarlig bioanalytiker i fraktioneringen på tlf. 9766 5608 (AAUH), eller tlf. 3545 3436 (RH) for nærmere aftale om dette.
Se nedenstående liste over eksempler på ønskede fænotyper.

Vel–YtaD– c–S– og s– (U–)
LubKpbD– e–Coa
k–Fy(a– b–)Jk(a– b–) 

Desuden opmærksomhed på evt. familiær opsporing ved patienter med sjældne fænotyper f.eks. Rhnull, D– –, P– (fænotype: P1k eller P2k), Bombay.

 

Version jan. 2021