15.200

Rekvisition af blodkomponenter

15.210 Rekvisition af blodkomponenter skal så vidt muligt foreligge
skriftligt/elektronisk med angivelse af entydige persondata på
den patient, som ønskes transfunderet, og de rekvirerede
blodkomponenters art, mængde og evt. tidspunkt for deres
anvendelse, samt oplysning om rekvirenten. Der skal anvendes
sikker mundtlig kommunikation (afsender giver besked, modtager gentager besked, afsender lytter og sikrer sig at beskeden
er korrekt forstået).
15.211  Hvis blodkomponenter rekvireres telefonisk fra blodbankens
udlevering, skal blodbankens personale under telefonsamtalen
notere patientens navn og personnummer, arten og mængden
af det bestilte og tidspunkt for afhentning samt afdelingen,
hvortil det rekvirerede skal leveres.
15.220 Der skal ved rekvisition af erytrocytholdige blodkomponenter
foreligge en blodtypebestemmelse og en gyldig forligelighedsundersøgelse forud for transfusion (se kapitel 13).
15.221 Der skal ved rekvisition af trombocyt- og plasmakomponenter
foreligge en blodtypebestemmelse forud for transfusion.
15.222 Ved akut rekvisition på vital indikation kan udlevering ske uden
at der foreligger blodtypebestemmelse og en gyldig forligeligehedsundersøgelse, se 15.402.