19. APPENDIKS 2: Information Til Patienter Om Blodtransfusion

A2.700 Yderligere oplysninger

A2.700

Yderligere oplysninger

Du er altid velkommen til at spørge afdelingens personale eller
kontakte en af blodbankens læger.

A2.600 Andre behandlingsmuligheder

A2.600

Andre behandlingsmuligheder

Trods den lave risiko for smitte og andre komplikationer kan
der være grund til at overveje andre behandlingsmuligheder
end blodtransfusion. Spørg lægen.

A2.500 Bivirkninger ved blodtransfusion

 

A2.500

Bivirkninger ved blodtransfusion

Som ved al anden behandling kan der ved blodtransfusion opstå forskellige bivirkninger. De fleste bivirkninger, som fx feber
og kulderystelser, er kortvarige og harmløse. De alvorlige bivirkninger er sjældne.
Risikoen for, at en blodtransfusion får alvorlige følger, er ca. 1
ud af tres tusinde (1: 60.000) transfusioner svarende til 6 alvorlige tilfælde om året i Danmark. Risikoen for at blive smittet
med leverbetændelse af type B er ca. 1 ud af 1 million
(1:1.000.000) transfusioner, mens risikoen for smitte med enten hiv eller leverbetændelse af type C er så lav som 1 ud af 25
millioner transfusioner (ca. 1 tilfælde pr. 50 år i Danmark).
Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få alvorlig sygdom, hvis man undlader nødvendig transfusionsbehandling.
A2.510

Bivirkninger under og umiddelbart efter transfusion

Det er under og umiddelbart efter transfusionen vigtigt, at du
er opmærksom på følgende symptomer: alment ubehag, feber,
kvalme, opkastning, kulderystelser, smerter, åndenød, hjertebanken, hududslæt, diarre og rødfarvet urin.
Ved sådanne symptomer skal du give besked til plejepersonalet.
A2.520

Bivirkninger efter transfusion

I op til 6 måneder efter transfusionen skal du være opmærksom på symptomer som feber, uforklarlig træthed, appetitløshed, kvalme, gulsot og mørkfarvet urin.
Symptomerne kan skyldes overførsel af smitte ved blodtransfusion, eller at røde blodlegemer fra transfusionen ødelægges.

A2.400 Undersøgelser før blodtransfusion

A2.400

Undersøgelser før blodtransfusion

For at sikre en vellykket blodtransfusion skal blodet være forligeligt. Det er derfor nødvendigt, at der før blodtransfusion udtages to blodprøver. Den ene blodprøve anvendes til bestemmelse af blodtype (AB0 og RhD blodtype) samt undersøgelse for uventede antistoffer mod røde blodlegemer. Den anden
blodprøve anvendes til kontrol af blodtypen og forligelighedsundersøgelse. De to blodprøver udtages uafhængigt af hinanden for at give den størst mulige sikkerhed for, at du modtager
blod af korrekt blodtype.

A2.300 Hvornår anvendes blodtransfusion?

A2.300

Hvornår anvendes blodtransfusion?

Røde blodlegemer anvendes ved lav blodprocent (anæmi), som
betyder, at kroppen ikke får ilt nok.
Blodplader anvendes ved øget tendens til blødning på grund af
mangel på blodplader. Gives ofte i forbindelse med kemoterapi.
Blodplasma anvendes ved nedsat evne til at få blodet til at
størkne fx. i forbindelse med store blødninger, idet blodplasma
bl.a. indeholder proteiner (koagulationsfaktorer), der har betydning for blodets størkningsevne.

A2.200 Fakta om donorblod

A2.200

Fakta om donorblod

Blodet kommer fra frivillige, ubetalte danske bloddonorer. Den
tappede fuldblod adskilles ved centrifugering i røde blodlegemer (erytrocytter), blodplader (trombocytter) og blodplasma
(plasma). Du behøver derfor kun at blive transfunderet med
den del af blodet, som du har behov for.
For at nedsætte risikoen for overførsel af smitte ved blodtransfusion undersøges alle blodportioner for virus, der kan
forårsage AIDS (hiv) samt leverbetændelse af type B og C.

A2.100 Samtykke

henhold til lovgivningen skal der fra patienten indhentes informeret samtykke til transfusionsbehandling. Teksten nedenfor kan anvendes i en folder og danne baggrund for det informerede samtykke.
A2.100

Samtykke

Før evt. blodtransfusion skal du have givet dit samtykke til behandlingen – så læs derfor folderen!