16. KAPITEL 16: Anvendelse Af Blodkomponenter Og Transfusionskomplikationer

16.500 Komplikationer ved blodtransfusion

Den 26. november 2022   /    

 

16.500

Komplikationer ved blodtransfusion
16.510 Ved transfusionskomplikationer forstås alle komplikationer,
der kan henføres til behandling med blod og blodkomponenter.
16.520 Ved symptomer på indtrædende komplikation iværksættes følgende handlinger umiddelbart: transfusionen afbrydes, men
den intravenøse adgang bevares og der opsættes isotonisk
saltvand. Videre transfusionsbehandling udsættes, medmindre
der foreligger vital indikation. Behandling er symptomatisk.
Ved mistanke om hæmolytisk transfusionskomplikation undersøges for hæmoglobinuri og hæmolyse
16.530 Transfusionskomplikationer defineres i henhold til Proposed
Standard Defintions of Surveillance of Noninfectious Adverse
Transfusion Reactions 2015, ISBT Haemovigilance Working
Group
16.540 En del komplikationer kan undgås ved god blodtransfusionsservice og iagttagelse af alle sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med opsætning af blod.
16.550 Der udtages blodprøver til blodbanken med henblik på udredning af komplikationen. Udredningen afhænger af type af
komplikation (fx gentagelse af blodtype hos donor og recipient,
forligelighedsundersøgelse, DAT, undersøgelse af patientens
serum for irregulære erytrocytantistoffer, undersøgelse for
HLA/trombocyt-/granulocytantistoffer). Ved symptomer på mikrobiel kontaminering (fx nytikommen sepsis eller septisk
shock) foretages bloddyrkning på blodprøve fra patienten og
hvis muligt resten af blodportionen.
16.560 Hvis et blodprodukt, der er leveret fra ekstern blodbank, har
forårsaget transfusionskomplikation, skal dette sammen med
tappenummeret meddeles den blodbank, som har leveret produktet. Recipientidentifikation skal udelades.
16.570 Transfusionskomplikationer anmeldes til Dansk Registrering af
Transfusionskomplikationer (DART) via www.dski.dk og evt. de
kompetente myndigheder jf. kapitel 17.
Back to Top

16.200 Kontrolforanstaltninger umiddelbart før transfusion

Den 26. november 2022   /    
16.200

Kontrolforanstaltninger umiddelbart før transfusion
16.220 Der skal altid ved opsætning af en blodtransfusion og inden en
blodtransfusion påbegyndes, dvs. ved patientens side, foretages endelig konferering for at sikre, at det rette blod transfunderes til den rette recipient. Konfereringen skal foretages manuelt eller elektronisk (se 16.242 eller 16.245). Foretages konfereringen manuelt, skal den så vidt muligt foretages af to personer (den der udfører transfusionen og en hjælper) og skal
finde sted, uanset om tidligere konfereringer er foretaget, fx
ved blodets udlevering.
16.230 Blodtransfusion skal gives af en autoriseret læge, sygeplejerske
eller jordemoder. Som hjælper og kontrollant ved transfusionens opsætning kan anvendes andet sundhedspersonale, dersom den pågældende har modtaget instruktion i udførelse af
blodtransfusion og de dertil knyttede kontrolforanstaltninger.
16.240 Ved opsætning af transfusionsblod er der risiko for forbytningsfejl, hvorfor proceduren for det kliniske personale skal sikre
korrekt patientidentifikation, som angivet i Vejledning nr. 9808
af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden
sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet.
16.241 Blodbanken har ansvar for at sikre, at blodkomponenten er
den korrekte til patienten. Dette gøres ved udleveringen af
blodkomponenten (se 15.341)
16.242 Ved manuel konferering umiddelbart før blodtransfusionens
påbegyndelse skal den, der foretager transfusionen, sikre sig:

  • patientens identitet, ved at bede patienten selv sige sit
    navn og personnummer. Den ansvarlige for transfusionen og kontrollanten kontrollerer, at patientens identitet stemmer overens med oplysningerne på følgesedlen
    eller blodkomponenten.
    Hos bevidstløse, bevidsthedsslørede, utilregnelige eller
    små børn udføres det ved kontrol af identitetsarmbånd
    eller gennem en person, der kender patienten godt og
    kan sige patientens navn og personnummer.
  • både den ansvarlige for transfusionen og kontrollanten
    kontrollerer overensstemmelse af tappenummer mellem følgeseddel og blodkomponent, såfremt blodkomponenten ikke er mærket med patientens navn og personnummer.
16.245 Ovenstående kontrol kan udføres af én person såfremt der anvendes elektronisk aflæsning (stregkoder, radio frequency
TAGs eller lignende) af de oplysninger, der i henhold til 16.242
skal kontrolleres samt af identiteten af den person, der udfører
transfusionen. En forudsætning for elektronisk aflæsning er, at
det dokumenteres, hvorfra de forskellige oplysninger er inddateret. Det vil fx sige, at personnummeret på armbåndet bør
kunne skelnes fra personnummeret på følgesedlen. Dette kan
ske ved hjælp af flag i datastrukturen for personnummeret.
16.246 En forenkling af transfusionsproceduren kan ske ved, at blodbanksvirksomheden får ansvaret for at påklæbe korrekt etiket
med recipientens personnummer og navn på blodkomponenten, og for at blodkomponenten er den korrekte til patienten.
Det foreslås, at en national standard anvendes med udgangspunkt i ISBT 128 standarden.
16.250 På følgesedlen angives tidspunktet for transfusionens start og
der signeres for de udførte kontrolforanstaltninger af den for
transfusionen ansvarlige samt kontrollanten.
Denne procedure kan erstattes med en elektronisk procedure.
16.260  Blodportionens tappenummer og produktkode noteres i patientens journal sammen med tidspunktet for transfusionen og
initialer for de personer, som har udført den. Oplysningerne i
blodbankens IT-system kan være en del af patientens journal,
hvorfor tappenummer/produktkode knyttet til patienten i dette system kan være tilstrækkeligt.
Denne procedure kan erstattes med en elektronisk procedure.
16.270 Evt. bemærkninger vedr. transfusionskomplikationer bør noteres på følgesedlen, som derefter skal returneres til blodcentret,
som opbevarer følgesedlen eller oplysningerne fra dette som
dokumentation for blodkomponentens skæbne.
Denne procedure kan erstattes med en elektronisk procedure.
16.280 Hvis samme person(er) skal give blodtransfusion til flere patienter samtidigt eller i rækkefølge, skal der tages særligt hensyn
til forbytningsrisikoen. Kun blodkomponenter, der er bestemt
for den pågældende recipient, bør medbringes til sygesengen
under opsætning af blodtransfusion.
16.290 Blodet skal være transfunderet senest 4 timer efter udlevering.
Hvis det opbevares i plomberet, valideret transportkasse skal
blodet være transfunderet senest 4 timer efter anbrud af
plomben.
16.291 Transfusionssæt (dråbekammer, filter, slange, eventuelle haner) skal udskiftes hver 6. time.
16.292 Transfusionssæt er medicinsk udstyr til engangsbrug (DS/EN
ISO1135-4). I praksis betragtes kun transfusion af blodkomponenter af samme AB0 type som engangsbrug. Der må således
transfunderes blodkomponenter af samme AB0 typer gennem
samme transfusionssæt. Der må ikke transfunderes blodkomponenter med forskellige ABO typer gennem samme transfusionssæt.
Derudover anbefales skift af transfusionssæt ved transfusion af
trombocytkomponenter, idet trombocytterne – under de ikkefysiologiske betingelser i transfusionssættet (høj koncentration
og lavt flow) – risikerer at aggregere ved kontakt med andre
blodprodukter. Anbefalingen gives fra et forsigtighedsprincip,
da der ikke foreligger direkte dokumentation for aggregationsrisikoen
16.293 Blodkomponenter må ikke tilblandes medicamina før eller under transfusionen.
Back to Top

16.100 Anvendelse af blod

Den 26. november 2022   /    

 

16.100

Anvendelse af blod
16.101 Før iværksættelse af behandling med blodkomponenter skal
lægen indhente patientens informerede samtykke jf. Lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 § 24. Informationen
skal omfatte de forskellige behandlingsmuligheder med blod
samt risikoen for komplikationer og bivirkninger ved blodtransfusion (se også 16.500).
16.102 Indikation, informeret samtykke, ordination samt evt. komplikationer i forbindelse med eller efter transfusionen skal journalføres jf. Vejledning nr. 9038 af 15. januar 2015 om blodtransfusion. Hvis der ordineres behandling uden for de anbefalede indikationsrammer, har lægen pligt til nærmere at begrunde indikationen herfor i journalen. Lægen har således en
skærpet journalføringspligt i disse situationer
16.110 Anvendelsen af blod og blodkomponenter skal ske efter en generel skriftlig instruks, som er udarbejdet af blodcentret og de
kliniske afdelinger jf. Vejledning nr. 9038 af 15. januar 2015 om
blodtransfusion. Dette kan fx gøres i et lokalt eller regionalt
transfusionsråd/-komite.2
16.111 Instruksen skal give retningslinjer for mærkning og identifikation af blodtype, patient og blodkomponent i forbindelse med
alle faser af blodtransfusion, det vil sige prøvetagning til type
og forligelighedsundersøgelse, rekvisition og ekspedition af
blod, samt opsætning og tilkobling af transfusion. Det skal af
instruksen klart fremgå, hvad der skal kontrolleres, og hvem
der i den enkelte fase er ansvarlig for denne kontrol (se
16.200).
16.112 Instruksen skal angive, hvorledes blodkomponentens og patientens blodtype samt patientidentifikation anføres på blodkomponent, følgeseddel og på blodtypesvar. Ligeledes skal instruksen angive hvordan forekomst af irregulære blodtypeantistoffer angives på blodtypesvar og hvilke forholdsregler der
skal tages.
16.114 Det skal af instruksen fremgå, at den der opsætter og tilkobler
blodet er ansvarlig for blodtransfusionen (se også 16.230).
Back to Top