11.400

Look-back

11.410  Hvis blodbanken erfarer, at en donor er smittet med hiv, HCV
eller HBV, skal det med udgangspunkt i en risikovurdering
overvejes at undersøge recipienter af blodkomponenter fra tidligere tapninger, medmindre der kan fastlægges et sikkert
smittetidspunkt for donor, der udelukker at tidligere donationer har været infektiøse.
11.411 Kan smittetidspunktet ikke fastlægges, skal man gå tilbage til 6
måneder før sidste negative undersøgelse. Giver kortlægningen anledning til en formodning om, at en recipient har modtaget inficeret blod eller blodkomponenter, drøftes den videre
udredning med den transfusionsansvarlige kliniske afdeling,
eventuelt også i samarbejde med den kliniske afdeling, hvortil
bloddonor er henvist. Hvis der skal foretages videregående undersøgelser vedrørende recipienterne, skal disses samtykke
hertil indhentes.
11.420  Modtages der meddelelse om, at en patient muligvis er smittet
med hiv, HBV eller HCV gennem blodtransfusion, skal der indledes look-back. Forinden skal patientens smitte være konfirmeret ved mindst to uafhængige undersøgelser, og andre
sandsynlige smittekilder skal vurderes.
11.421 Ved hiv-smitte skal der redegøres for donorerne til alle blodkomponenter, som kan have smittet patienten. Alle donorer
skal være undersøgt for anti-hiv-1/2 og hiv-1 RNA på en blodprøve udtaget tidligst tre måneder efter, at donor gav blodet,
der blev transfunderet til den smittede patient. Findes samtlige
donorer anti-hiv-1/2 og hiv-1 RNA-negative ved en blodprøve
udtaget tidligst tre måneder efter, at donor gav blodet, der
blev transfunderet til den smittede patient, kan det konkluderes, at patienten ikke er smittet gennem de transfusioner, som
det er dokumenteret, at patienten har modtaget.
11.422 Ved HCV-smitte skal der redegøres for donorerne til alle blodkomponenter, som kan have smittet patienten. Alle donorer
skal være undersøgt for anti-HCV og HCV RNA på en blodprøve
udtaget tidligst tre måneder efter at donor gav blodet, der blev
transfunderet til den smittede patient. Findes samtlige donorer
anti-HCV og HCV RNA negative ved en blodprøve udtaget tidligst tre måneder efter at donor gav blodet, der blev transfunderet til den smittede patient, kan det konkluderes, at patienten ikke er smittet gennem de transfusioner, som det er dokumenteret, at patienten har modtaget.
11.423  Ved HBV-smitte skal der redegøres for donorerne til alle blodkomponenter, som kan have smittet patienten. Ved næste
fremmøde undersøges donor som minimum for HBsAg, antiHBc og HBV DNA. Findes alle donorer anti-HBc, HBsAg og HBV
DNA negative på en blodprøve udtaget tidligst tre måneder efter, at donor gav blodet, der blev transfunderet til den smittede patient, kan det konkluderes, at patienten ikke er smittetgennem de transfusioner, som det er dokumenteret, at patienten har modtaget. Er én eller flere donorer anti-HBc positiv, må
tilfældet analyseres nærmere. Som regel må det i sådanne tilfælde konkluderes, at det ikke kan udelukkes, at patienten er
blevet smittet med HBV gennem de modtagne blodtransfusioner.
11.424 For øvrige patogener, hvor transfusionsoverførsel er påvist,
kan look-back indledes, hvis det er relevant.