6.400 |
Plasmaferesetapninger: Hyppighed, antal og mængde: |
||||||||
6.410 | Der bør gå mindst 11 døgn mellem to plasmafereser. | ||||||||
6.411 | Der bør gå mindst 2 uger fra en fuldblodstapning har fundet sted til plasmaferese udføres. |
||||||||
6.412 | Fuldblodstapning kan finde sted 2 uger efter sidste plasmaferese. Ved en mislykket aferese, hvor erytrocytterne ikke er returneret til donor, kan fuldblodstapning først finde sted efter en pause, der svarer til forholdet mellem størrelsen af det aktuelle tab af erytrocytter og tabet af erytrocytter ved en fuldblodstapning ganget med 90 dage. |
||||||||
6.413 | nor må maksimalt plasmafereres 33 gange på et år, dog fratrukket evt. antal fuldblods- og trombocytaferesetapninger. I Vejledning nr. 9013 af 20. december 2011 om sikkerhed ved bloddonation, angives at hyppigheden af plasmaferesetapninger ikke bør overstige 4 gange årligt. Snarlig revision af vejledningen afventes, hvor dette ændres. |
||||||||
6.420 | Tappevolumen ved hver plasmaferese skal estimeres ud fra donors totale blodvolumen (TBV). En af følgende algoritmer kan anvendes:
Alternativt:
|
||||||||
6.421 | Det samlede volumen ved en plasmaferese må ikke overstige 880 ml inkl. antikoagulant. |
||||||||
6.422 | Den i alt udtagne plasmamængde (ekskl. antikoagulant) bør ikke overstige 16 % af donors totale blodvolumen. I Vejledning nr. 9013 af 20. december 2011 om sikkerhed ved bloddonation, angives at, ved aferese må maks. 13 % af donors blodvolumen befinde sig ekstrakorporalt under aferesen. Snarlig revision af vejledningen afventes, hvor dette ændres |
||||||||
6.430 | For donorer, som udelukkende tappes ved plasmaferese, skal hæmoglobinkoncentration måles mindst 1 gang årligt. Donorer, som hyppigt plasmafereres, kan risikere at blive jerndepleterede, idet der mistes ca. 60 ml fuldblod pr. plasmaferese. Som vejledning for hæmoglobingrænser kan anvendes samme retningslinjer som ved fuldblodstapning, se tabel 6.2. Dog kan hæmoglobinkoncentrationer ned til 7,2 mmol/l for kvinder og 7,8 mmol/l for mænd accepteres, hvis anæmi er udelukket (normal MCC og MCV), donor har habituelt lav normal hæmoglobinkoncentration, er sund og rask og at det er godkendt af læge. I Bekendtgørelse nr. 366 af 23. april 2012 om sikkerhed i forbindelse med bloddonation angives at hæmoglobinkoncentration skal måles i tilslutning til hver tapning. Snarlig revision af bekendtgørelsen afventes, hvor dette ændres. |
||||||||
6.432 | I tilslutning til plasmaferese skal der en gang årligt måles total proteinkoncentration. Proteinkoncentrationen skal være min. 60 g/l hos donorer, som plasmafereres. Der mistes 40-50 g protein pr. plasmaferese, hvilket stiller krav til et øget indtag af protein hos donor, hvis donor hyppigt plasmafereres. Hvis proteinkoncentrationen hos donor er udenfor normalområdet, kan anbefalingerne i tabel 6.4 følges.50-60 g/l
|
||||||||
6.440 | Serum IgG bør måles ved første plasmaferese og herefter gentages mindst en gang årligt | ||||||||
6.441 | Serum IgG skal ligge indenfor referenceintervallet og må ikke være lavere end 6 g/l. Er serum IgG < 6 g/l ændres tappefrekvensen til min. 3 uger. Hvis serum IgG er < 6 g/l på 3 på hinanden følgende målinger, udelukkes donor fra plasmatapninger. |
||||||||
6.442 | Frekvensen af plasmafereser skal bestemmes ud fra donors niveau af serum IgG. Niveauet af IgG falder med 2-3 g/l ved regelmæssig donation og er ca. 2-3 uger om at gendannes til oprindeligt niveau. Dette er dog meget individafhængig. |