6.400 Plasmaferesetapninger: Hyppighed, antal og mængde:

6.400

Plasmaferesetapninger: Hyppighed, antal og mængde:

6.410

Der bør gå mindst 11 døgn mellem to plasmafereser.

6.411

Der bør gå mindst 2 uger fra en fuldblodstapning har fundet
sted til plasmaferese udføres.

6.412

Fuldblodstapning kan finde sted 2 uger efter sidste plasmaferese. Ved en mislykket aferese, hvor erytrocytterne ikke er returneret til donor, kan fuldblodstapning først finde sted efter en
pause, der svarer til forholdet mellem størrelsen af det aktuelle
tab af erytrocytter og tabet af erytrocytter ved en fuldblodstapning ganget med 90 dage.

6.413

nor må maksimalt plasmafereres 33 gange på et år, dog fratrukket evt. antal fuldblods- og trombocytaferesetapninger. I
Vejledning nr. 9013 af 20. december 2011 om sikkerhed ved
bloddonation, angives at hyppigheden af plasmaferesetapninger ikke bør overstige 4 gange årligt. Snarlig revision af vejledningen afventes, hvor dette ændres.

6.420

Tappevolumen ved hver plasmaferese skal estimeres ud fra
donors totale blodvolumen (TBV). En af følgende algoritmer
kan anvendes:

Blodvolumen > 3900 ml: Der kan tappes 600 ml plasma (inkl. citrat)
Blodvolumen > 4500 ml: Der kan tappes 700 ml plasma (inkl. citrat)
Blodvolumen > 5000 ml: Der kan tappes 800 ml plasma (inkl. citrat)

Alternativt:

Donor vejer 60 kg: Der kan tappes 600 ml plasma (inkl. citrat)
Donor vejer 70 kg: Der kan tappes 700 ml plasma (inkl. citrat)
Donor vejer 80 kg: Der kan tappes 800 ml plasma (inkl. citrat)

6.421

Det samlede volumen ved en plasmaferese må ikke overstige
880 ml inkl. antikoagulant.

6.422

Den i alt udtagne plasmamængde (ekskl. antikoagulant) bør ikke overstige 16 % af donors totale blodvolumen. I Vejledning
nr. 9013 af 20. december 2011 om sikkerhed ved bloddonation, angives at, ved aferese må maks. 13 % af donors blodvolumen befinde sig ekstrakorporalt under aferesen. Snarlig revision af vejledningen afventes, hvor dette ændres

6.430

For donorer, som udelukkende tappes ved plasmaferese, skal
hæmoglobinkoncentration måles mindst 1 gang årligt. Donorer, som hyppigt plasmafereres, kan risikere at blive jerndepleterede, idet der mistes ca. 60 ml fuldblod pr. plasmaferese.
Som vejledning for hæmoglobingrænser kan anvendes samme
retningslinjer som ved fuldblodstapning, se tabel 6.2. Dog kan
hæmoglobinkoncentrationer ned til 7,2 mmol/l for kvinder og
7,8 mmol/l for mænd accepteres, hvis anæmi er udelukket
(normal MCC og MCV), donor har habituelt lav normal hæmoglobinkoncentration, er sund og rask og at det er godkendt af
læge. I Bekendtgørelse nr. 366 af 23. april 2012 om sikkerhed i
forbindelse med bloddonation angives at hæmoglobinkoncentration skal måles i tilslutning til hver tapning. Snarlig revision
af bekendtgørelsen afventes, hvor dette ændres.

6.432

I tilslutning til plasmaferese skal der en gang årligt måles total
proteinkoncentration. Proteinkoncentrationen skal være min.
60 g/l hos donorer, som plasmafereres. Der mistes 40-50 g protein pr. plasmaferese, hvilket stiller krav til et øget indtag af
protein hos donor, hvis donor hyppigt plasmafereres. Hvis proteinkoncentrationen hos donor er udenfor normalområdet,
kan anbefalingerne i tabel 6.4 følges.50-60 g/l

Total protein
50-60 g/l	Proteinkoncentrationen kontrolleres ved næste tapning.
< 50 g/l	Donor anbefales at søge egen læge. Hvis donor erklæres rask, kan donor plasmafereres under forudsætning at totalprotein er mindst 60 g/l
> 100 g/l	Donor henvises til egen læge

6.440

Serum IgG bør måles ved første plasmaferese og herefter gentages mindst en gang årligt

6.441

Serum IgG skal ligge indenfor referenceintervallet og må ikke
være lavere end 6 g/l. Er serum IgG < 6 g/l ændres tappefrekvensen til min. 3 uger. Hvis serum IgG er < 6 g/l på 3 på hinanden følgende målinger, udelukkes donor fra plasmatapninger.

6.442

Frekvensen af plasmafereser skal bestemmes ud fra donors niveau af serum IgG. Niveauet af IgG falder med 2-3 g/l ved regelmæssig donation og er ca. 2-3 uger om at gendannes til oprindeligt niveau. Dette er dog meget individafhængig.