18. APPENDIKS 1: Screening Af Gravide

A1.200 Hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt (HDFN)

 

 

A1.200

Hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt (HDFN)

A1.210  Forårsages af moderens IgG erytrocytantistoffer, der passerer
placenta og reagerer med fosterets/barnets tilsvarende erytrocytantigener.
Hyppigste involverede erytrocytantistoffer anti-A/anti-B, antiD, anti-c, anti-E og anti-K.
A1.220 Diagnose stilles ved

  • påvisning af IgG erytrocytantistof hos mor eller barn
  • påvisning af korresponderende gen/antigen hos foster/barn (vurdering af homo/heterozygoti for antigenet hos faderen eller genotypebestemmelse af foster/barn)
  • DAT på barnet er positiv
  • eluat fra barnets erytrocytter indeholder moderens antistof

A1.120 RhD immunprofylakse

 

A1.120

RhD immunprofylakse

Formålet er at sikre RhD neg fertile kvinder mod RhD immunisering ved hjælp af anti-D immunglobulinbehandling.
A1.121 Prænatal eller antenatal RhD immunprofylakse er indført i
henhold til Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen, 3. udgave, 2021.
I forbindelse med undersøgelsen for irregulære antistoffer af
alle RhD negative gravide i uge 25 udtages samtidig blodprøve
til bestemmelse af fosterets RHD genotype (genotypen udføres
på frit foster DNA i moderens plasma).
Er fosteret RHD pos og den gravide ikke har dannet anti-D, behandles kvinden med 300 µg anti-D immunglobulin tidligst i
uge 28.
A1.122  Postnatal RhD immunprofylakse tilbydes alle RhD negative
kvinder, som ikke har dannet anti-D, og hvor foster er bestemt
til RHD positiv, eller hvor der fødes et RhD positivt barn. Profylakse gives hurtigst muligt og senest inden for 72 timer efter
fødslen med 250 – 300 µg anti- D immunglobulin.
A1.123 Der er ikke indikation for behandling med anti-D til og med uge
6, uanset om der er foretaget indgreb eller ej.
A1.124  Fra graviditetsuge 8 til og med uge 19 behandles alle RhD negative kvinder med 100-150 µg (evt. 250-300 µg) anti-D indenfor 72 timer efter nedenstående indgreb eller komplikationer
Dette under forudsætning at kvinden ikke har dannet anti-D.

  • Spontan, ”missed” eller induceret abort
  • Ekstrauterin graviditet
  • Mola
  • Moderat til kraftig vaginal blødning eller abortus imminens efter 12 fulde graviditetsuger
  • Abdominal traume, som medfører indlæggelse med
    henblik på observation for placentaløsning

Ved blødning gives anti-D én gang. Ved gentagne blødningsepisoder gives ikke yderligere anti-D.

A1.125  Efter graviditetsuge 20 behandles alle RhD negative kvinder
med 250-300 µg anti-D indenfor 72 timer efter nedenstående
indgreb eller komplikationer, Dette under forudsætning at
kvinden ikke har dannet anti-D.

  • Moderat til kraftig blødning før uge 29, hvis der ikke er
    givet anti-D tidligere
  • Foetus mortuus, så snart diagnosen er stillet
  • Abdomial traume, som medfører indlæggelse på mistanke om placentaløsning
  • Udvendig vending
A1.126  Bemærk, at der kan være andre indikationer for RhD immunprofylakse og at det ved større føtomaternelle blødninger (> 25
ml fuldblod) kan være nødvendigt at give højere doser af antiD immunglobulin.
A1.127  Alle gravide, som er RhD negative, partielle eller meget svage
RhD varianter, skal tilbydes anti-D, medmindre barnet er RhD
neg. Har kvinden påvist anti-D, og der er sikkerhed for, at det
ikke skyldes anti-D immunprofylakse givet i løbet af graviditeten, skal der ikke tilbydes anti-D.
A1.130  RhD bestemmelse af moder og barn i forbindelse med RhD
immunprofylakse udføres som beskrevet i kapitel 13

A1.115 Generel screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis

 

 

A1.115

Generel screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis

I henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9423 af 17. august 2010 om generel screening af gravide for hepatitis B virus
infektion skal alle gravide tilbydes screening for kronisk infektion med hepatitis B virus, hiv og syfilis, medmindre undersøgelserne aktivt fravælges.
A1.110  Formålet med screeningen er at sikre,

  • at alle nyfødte, født af kvinder med kronisk hepatitis B
    virusinfektion, bliver hepatitis B-vaccineret ved fødslen.
    Smitteoverførsel fra mor til barn kan effektivt forhindres, hvis der umiddelbart efter fødslen gives hepatitis
    B immunglobulin og påbegyndes hepatitis B vaccination, efterfulgt af yderligere tre vaccinationer, når barnet
    er hhv. 1, 2 og 12 måneder gammelt.
  • at alle hiv-inficerede kvinder tilbydes antiviral behandling under graviditet med henblik på reduktion af risiko
    for overførsel af infektionen til barnet
  • at gravide med syfilis tilbydes antibiotisk behandling, så
    abort, dødfødsel eller kongenitte handicaps undgås.
A1.117 Screeningen af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis udføres i
forbindelse med 1. graviditetsundersøgelse samtidig med blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtypeantistoffer. Svar fremsendes til den praktiserende læge. Desuden
orienteres fødestedet af blodbanken, hvis den gravide er positiv for en eller flere smittemarkører.

A1.110 Blodtypebestemmelse og screening af gravide for irregulære blodtypeantistoffer

 

A1.110

Blodtypebestemmelse og screening af gravide for irregulære blodtypeantistoffer

A1.111  Blodtypebestemmelse og screentest udføres svarende til patientundersøgelse (se 13.400).
A1.112  Alle gravide tilbydes tidligt i graviditeten (6.-10. graviditetsuge)
en blodtypebestemmelse, med henblik på RhD immunprofylakse og tidlig påvisning af irregulære erytrocytantistoffer, der
kan give anledning til hæmolytiske sygdom hos foster og nyfødt (HDFN).
A1.113 RhD neg kvinder tilbydes desuden undersøgelse for irregulære
antistoffer i 25. graviditetsuge med henblik på påvisning af RhD
immunisering i graviditeten. Ligeledes tilbydes RHD bestemmelse af fosteretpå plasma fra moderen.
A1.114 Henvisning af gravide med irregulære antistoffer til fødsel på
fødested med højt specialiseret funktion afhænger af

  • antistofspecificitet (se tabel A5.3)
  • immunglobulinklasse
  • antistoftiter
  • tidspunkt i graviditeten
  • tilstedeværelse/udvikling af antigen hos fosteret/barnet
  • anamnese med tidligere fødsel af barn med HDFN