3.100 Definition

 

3.100

Definition

3.110 En bloddonor er en person, der i landets blodbanker, herunder
mobile blodbanker, tappes for blod eller blodkomponenter,
som skal anvendes til patientbehandling eller fremstilling af
blodderivater eller reagenser til diagnostiske eller andre formål.
3.120 Igennem registreringen ved blodtapningen er den pågældende
medlem af bloddonorernes organisation, Bloddonorerne i
Danmark (BiD) og hermed omfattet af Patienterstatningens og
BiDs sikringsfonds erstatningsregler i tilfælde af skader forvoldt
i forbindelse med tapningen.
3.130 Ifølge Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål må tapning af humant blod kun ske fra frivillige og ubetalte bloddonorer.
3.131 Kun personer, der henvender sig af egen fri vilje og uden mulighed for gruppepres eller anden form for pression, må accepteres som frivillige bloddonorer.
3.140 Der skal sikres fuld anonymitet mellem bloddonor og recipient.
Der gives således ingen oplysninger til patienter eller andre om
donors persondata, ligesom donor ikke oplyses om patienternes persondata. Der anvendes ikke donorer, som recipienten
selv vælger, jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om sikkerhed i
forbindelse med bloddonation (se 6.702).
3.150 Ved udvælgelse af donorer skal donors egnethed vurderes. Det
vil sige, at donor er rask og risikofrit kan give blod, samt at recipienten sikres mod overførsel af sygdomsfremkaldende stoffer og medicin i virksomme mængder. Dette gøres ved at sikre
fyldestgørende information til donor, se 3.200, samt ved at sikre relevant information fra donor, se 3.300).