10.100 |
Alment om blodtypebestemmelse |
10.110 | Ved donors første fremmøde skal der foretages blodtypebestemmelse jf. 10.300. Når der foreligger mindst en ABO og RhD blodtypebestemmelse, kan der foretages kontrolblodtypebestemmelse jf. 10.700. Blodtypebestemmelse og kontrolblodtypebestemmelse kan udføres på prøver taget fra samme indstik, men med 2 uafhængige identitetskontroller. Resultatet sammenholdes og skal findes identisk med udført blodtypebestemmelse, før blodkomponenter fremstillet af blodportionen kan frigives, se 12.100 Frigivelse. Kontrolblodtypebestemmelse kan udelades ved tapning af plasma til fraktionering. |
10.120 | Blodprøver og tilhørende tappeformular skal være entydigt mærkede med navn og personnummer. Identitetskontrol skal dokumenteres. |
10.130 | Undersøgelsesresultatet skal være baseret på undersøgelse af 2 prøver (ikke nødvendigvis to indstik) med to af hinanden uafhængige identitetskontroller. |
10.131 | For førstegangsdonorer, kan identitetskontrollen i forbindelse med prøvetagning til blodtypebestemmelse foretages ved anvendelse af fingeraftryk og ved en afsluttende kontrol af tapningen. |
10.140 | En af undersøgelserne skal indeholde en AB0 og RhD blodtypebestemmelse samt en screentest for erytrocytantistoffer. |
10.150 | De anvendte reagenser skal være CE-mærkede og opfylde kravene beskrevet i kapitel 14. |
10.170 | Analyseresultaterne skal registreres og arkiveres som angivet i tabel 2.1. |