Status og projekter

 Aalborg

KIA Aalborg har eget AiB-laboratorium. Satser på kliniske projekter med leukaferese af glioblastompatienter. Planlægger protokol hvor autologe capriceller skal bruges som cytotoksiske T-celler  i immunterapiforsøg. Teknikken stammer fra en klinik i München, men dens virkning er ikke dokumenteret. Paragraf 39-tilladelse vil skaffes ved ansættelse af en medarbejder med 6 mdr. erfaring fra paragraf 39-virksomhed (vil ansætte farmaceut).

På Aalborg universitet arbejdes endvidere med MSC til diabetiske bensår ved Trine Fick. De har eget AiB laboratorium.

 

Aarhus

KIA Århus er ved at få bygget AiB laboratorium i forbindelse med Det Nye Universitetshospital (oprindelig planlagt til autologe HSC).  Ingen §39- ansvarlig. Derudover har det været på tale at lave en stamcelle core-facilitet på Det Nye Universitetshospital, men det er pt. skrinlagt. Har overvejet at tage CART op, men går ikke aktuelt videre. Har aktuelt kun grisemodeller, som anvendes til undersøgelser af immunmodulation ved nyretransplantation. Tilsætter MSC lokalt i karforsyningen til nyren. Samarbejde med Groningen. Har visiting professorer tilknyttet.

Ortopædkirurgerne i Aarhus har fået bevilling til stamcelle (MSC) projekter og samarbejder/anvender faciliteter ved Jens Kastrup.

 

Odense

KIA Odense har ikke AiB laboratorium, men får det på NytOUH i 2023. Ingen paragraf 39-ansvarlig. Afdelingen er part i et EU-finansieret dansk/tysk samarbejde: BoneBank, som forsker i osteogene stamceller. KIAs rolle er primært at etablere dansk/tysk knoglestamcellebiobank, men der samarbejdes også med Moustapha Kassems gruppe på Syddansk Universitet om differentiering af stamcellerne. Går ind i fæcestransplantation i psoriasisgigt. Netop startet med laboratorieforskning i CART-celle-terapi. Dette sker i samarbejde med Marcela Maus på MGH/Harvard University. Har ph.d.-studerende placeret der.

 

Næstved

KIA Næstved har AiB-laboratorium (samme plantegning som i Aalborg). Ibrugtaget 2012 til autolog HSC transplantation. Samarbejde med OUH (Moustapha Kassem og Uffe Jørgensen) omkring bruskdannende MSC. Har modtaget 500.000 fra regionen til dette projekt. Arbejder på at få en paragraf 39-tilladelse.

Der har været opstartet et samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk afdeling mhp. vævscenterregulation af fæces transplantation. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling valgte at håndtere fæcesbanken selv baseret på vores bloddonorer. Vi havde tilbudt dem at håndtere fæcesbanken, men de syntes at procedurerne blev for besværlige, når det skulle være vores personale der registrerede produkterne i ProSang.

 

København

ATMP-erfaring fra 2005 hvor Jens Kastrup (cardiolog) begyndte at dyrke MSC til iskæmisk hjertesygdom. Den gang var det KIA-bioanalytikere, som dyrkede. Jens Kastrup har nu egne bioanalytikere og eget vævscenter (fra 2009/11). Både KIA og Kastrup har paragraf 39-tilladelse. Kastrup har lige fået 35 mio til et stamcellecenter. Satser nu på allogene, fedtderiverede MSC til iskæmisk hjerteinsufficiens.

I Herlev findes to vævscentre.  Det ene har funktionsområde med autolog HSC transplantation  og er organisatorisk delvist  under Herlev og delvist under KIA RH. Derudover har Center for Cancer Immunterapi (CCIT v/Inge Marie Svane)  eget vævscenter med TILs og dendritcelleterapi. De har også GMO-tilladelse, idet de eventuelt er ved at opruste til CART-celleterapi i samarbejde med pædiaterne.

KIA RH udfører graftrengineering ved visse allogene HSC transplantationer, herunder alfa-beta-depletion, CD34 oprensning sam CD45RA DLI. Har ikke haft ressourcer til at gå ind i CART-celleterapi. Har paragraf 39-tilladelse. Samarbejder med plastikkirurger om brystrekonstruktioner med fedtderiverede MSC. Dyrkningen foregår i KIAunder KIAs vævscenter og §39 tilladelser, omende der hidtil har været dyrket MSC’er primært af plastikkirurger. Dette vil i fremtidige projekter primært overtages af KIA personale.  Har testet om uddaterede trombocytpræparater kan bruges til at danne trombocytlysat til vækstmedium for MSC. Der går 40 buffycoats til en batch. . Bruger ikke bioreaktorer. Bruger aktuelt passage-0-celler. Bruger MSC sammen med ørenæsehalslægerne til cancerpatienter bestrålet efter hovedhalscancer. MSC sprøjtes ind i spytkirtlerne. KIA dyrker cellerne. KIA RH har også kørt en grisemodel, som fedtsuges, hvorefter MSC oprenses, opdyrkes i 20% FCS.